16-årig faldt om og døde i skolen – nu vil faren advare mod almindelige koffein-drikke

16-årige Davis døde pludseligt midt i en time i skolen i sidste måned. Drengen, der ellers var sund og rask, var blevet ramt af hjertearytmi. Hans liv stod ikke til at redde. 

Nu går Davis’ far ud med en advarsel til andre forældre og fortæller, at hans søn døde efter at have drukket for meget energidrik. 

“Vær søde at tale med jeres børn om dette”, sagde han på en følelsesladet pressekonference mandag. 

Det er frygteligt, når et menneske dør alt for tidligt. Davis Allen Cripe fra South Carolina i USA var blot 16 år gammel og rask – hans tragiske død er ekstra sørgelig, fordi den var så unødig. 

Det var en helt almindelig skoledag i sidste måned, at den frygtelige hændelse indtraf. Davis havde trukket tre forskellige drikke med koffein i løbet af to timer. En café latte fra McDonalds, en stor Mountain Dew (en koffeinholdig sodavand) og en stor energidrik. 

Den store mængde koffein på så kort tid blev for meget for hans hjerte. Straks efter den sidste drik faldt han sammen. 

Youtube/Inside Edition

“Det, der er sket, er, at hjertet kommer i en forkert rytme. Hjertet skal være i den rigtige rytme for at pumpe blod til hjernen og resten af organerne. Hvis hjertet slår uregelmæssigt eller for hurtigt, fungerer det ikke”, fortæller lægen Dr. Dorian til Inside Edition

Davis’ far fortæller, at sønnen hverken drak alkohol eller tog stoffer. Hans død kommer som et chok for familien. 

“Hvis der skal komme noget godt ud af det her, er det, at andre forældre skal kende farerne ved energidrikke. Vær søde at tale med jeres børn og unge og sig, at de ikke skal købe dem”, sagde han på en følelsesladet pressekonference i mandags. 

Youtube/Inside Edition

Vi har tidligere fortalt om, at energidrikke i store mængder kan føre til hjertestop hos børn og unge. Ifølge studier kan det ramme tilsyneladende raske mennesker. 

Og desværre er Davis langt fra den eneste. I sommeren 2014 døde 16-årige Lanna af et slagtilfælde efter en varm dag på stranden. I stedet for vand havde hun drukket energidrik, og det blev til sidst for meget for hendes hjerte. 

Det er så utroligt sørgeligt at læse dette, og mine tanker går til Davis’ familie. Hjælp gerne med at dele hans fars advarsel til andre forældre.