32-årigt monster bed, sparkede og slog sin hund – nu er han idømt fængsel

En 32-årig mand i norske Bergen er blevet idømt fængsel for dyreplageri. Ifølge domsafsigelsen har han gentage gange i perioden juni-oktober 2015 slået, bidt og sparket sin hund, oplyser det norske nyhedsbureau NTB ifølge norske TV2.

Billede: Shutterstock, hunden på billedet har intet at gøre med tekstens indhold.

Manden blev stillet for retten i onsdags, og i domsafsigelsen står der, at han gentagne gange slog eller sparkede sin hund på kroppen med en kraft, der “påførte smerte og var krænkende for hunden”.

– Ved mindst ét tilfælde led hunden af smerter i ribbensområdet som følge af volden, står der i domsafsigelsen ifølge NTB.

Manden dømmes også for at have bidt (!) hunden så hårdt, at det efterlod sår. Han har også efterladt hvalpen alene – uden nogen har holdt opsyn med den. Han dømmes også for dette og for det faktum, at han ikke tog hunden med til en dyrlæge, selvom den tydeligvis havde brug for behandling. Den skulle eftersigende også have været efterladt alene hjemme en hel dag, og retten dømmer, at hunden kunne have været død.

Manden er blevet idømt 21 dages ubetinget fængselsstraf samt to års betinget fængsel. Derudover har manden også fået forbud mod at have hund de næste fem år.

– Retten tager særligt hensyn til, at der i denne sag er tale om relativ langvarig, grov vold mod og forsømmelse af samme hundehvalp, står der i domsafsigelsen.

Hvad mener du, er dommen retfærdig eller ej? Skriv gerne din holdning i kommentarfletet på Facebook.