4-årig forsvinder og kommer aldrig tilbage – da det banker på 25 år senere pibler tårerne frem

At blive bortadopteret som spæd kan sætte dybe spor, uanset hvad der findes af bagomliggende årsager. Det kan give en følelse af at være uønsket hele livet. 

Du tænker på, hvor du kommer fra, og hvad det egentlig var, der skete, som gjorde, at dine forældre til sidst opgav at være din mor og far. 

Saroo er adopteret. Han bor i Australien med sin nye familie, men hans historie skiller sig meget ud fra de fleste andres.

Han havde en ældre bror, Guddu. 

Guddu tjente lidt penge på at gøre tog rene, og en dag havde han taget sin 5-årige lillebror med. 

På stationen skulle Guddu klare noget og bad Saroo om at vente på toget. Han ville snart være tilbage. Saroo var meget træt og lukkede øjnene. Da han vågnede, var toget tomt, og han anede ikke, hvor han var. Hans bror så han ikke skyggen af. 

Han kunne hverken læse eller skrive og kendte ikke navnet på sin familie eller den by, han kom fra. 

Han var helt alene i den indiske storby Calcuttas gader. 

Snart opdagede en teenager ham og forstod, at han var faret vild. Han hjalp ham til et center for forsvundne børn. Fordi Saroo ikke anede, hvor han kom fra, og ingen i hans familie kom for at hente ham, blev han skrevet på en liste for adoption. 

Snart blev han adopteret og havnede hos en familie i Australien. Han fik et helt nyt liv, langt fra den fattigdom og de farer, han var vant til. Men han savnede sin familie noget så grusomt. 

Hans nye mor satte et kort over Indien op på hans værelse, så Saroo ikke skulle glemme, hvor han kom fra. Det gjorde han heller ikke. Han vågnede tit med billeder af sin hjemby og familie på nethinden, men han kunne aldrig finde på noget, der kunne hjælpe ham i sin søgen. 

Samtidig ledte hans mor efter sin søn overalt i Indian – uden at vide, at han slet ikke var i landet. 

Da Saroo blev ældre og opdagede funktionen Google Earth, hvor man kan zoome ind og se rigtige steder hvor som helst i verden, begyndte han at søge efter sin fødeby. 

Han vidste, at det måtte være i nærheden af Calcutta og begyndte at zoome ind på steder deromkring. I dagevis kunne han sidde og granske på Google Earth, og mange mente, at han var naiv. Det var som at lede efter en nål i en høstak, mente de; han ville aldrig komme hjem. Der var gået 25 år, siden han sidst så sin familie. 

Men Saroo gav ikke op. Dag efter dag gennemsøgte han kortet – og en dag så han noget, han kunne kende. 

En bro. En bro præcis som den bro, der var ved den togstation, hvor han var vågnet den dag og ikke kunne finde sin bror. 

Langsomt men sikkert fandt han flere ledetråde, og til sidst fandt han et navn på en by. Ganesh Talai. Der gik ikke lang tid, før han sad ombord på et fly til Indian for at lede efter sin biologiske familie. Det var som en rejse tilbage i tiden, og flere og flere billeder dukkede op på nethinden. 

Til sidst fandt han det hus, hvor han havde boet i sine første og, og hans hjerte begyndte at slå hurtigere. Boede de der stadig? Ville de genkende ham? 

Et par meter derfra stod tre kvinder. Straks gik en af dem hen til ham og tog ham i sine arme. De var hans mor. Hun havde genkendt sin søn med det samme. 

Hun ringede efter to af Saroos søskende og fortalte, at deres bror var dukket op ud af det blå. Midt i al lykken fik han en trist nyhed: Hans bror Guddu, som han havde været sammen med på togstationen, var blevet fundet en måned efter, at drengene var forsvundet. Han var blevet kørt over af et tog og var død. 

Det må have været som at lede efter en nål i en høstak, men nålen var der, og takket være Saroos stædighed havde han til sidst fundet sin familie. 

Efter genforeningen begyndte han at sende penge til sin biologiske familie, så hans mor ikke længere behøvede at arbejde så hårdt. 

I lande som Australien og Danmark leger 5-årige børn med legetøj, går i børnehave og har det godt. I Indien må mange af dem arbejde for at hjælpe med at forsørge familien. 

Saroos historie fik en lykkelig slutning, men det er ikke alle børn, der er så heldige. De vokser op i ekstrem fattigdom og har hverken mad eller tag over hovedet. 

I 2015 skrev Saroo en bog om sin opvækst: A Long Way Home. Bogen er sågar blevet filmatiseret. 

Her kan du se en video om Saroos historie: 

Del gerne Saroos historie med dine venner på Facebook. Han er et ægte bevis på, at det betaler sig ikke at give op!