Anette stoppede voldtægt mod 9-årig pige – så direkte i mandens øjne før han stak af

Omkring halv syv onsdag morgen blev en lille 9-årig pige i den svenske by Örebro udsat for hvad der mistænkes for at være et voldtægtsforsøg. 

32-årige Anette Idestål var på vej på arbejde og skulle til at sætte sig ind i sin bil, da hun hørte et skrig. 

– Jeg gik mod bilen, da jeg hørte et skrig. Så blev der stille. Lidt efter kom skriget tilbage, siger hun til Aftonbladet.

Så gik hun et par trin væk for at kigge ind i parken. Der så hun det ufattelige: En mand trykkede en anden person ned i jorden. 

Først så hun ikke, om det var et barn eller en voksen. 

“Jeg fik øjenkontakt med manden”, siger hun til Aftonbladet. 

Det afbrød overfaldet, og manden stak af, mens Anette nåede hen til pigen, som var på vej til at forlade parken. Hun alarmerede politiet og tog sig af pigen, som viste sig at være blot ni år gammel. 

“Hun var bange, rystet og ked af det”, siger Anette. 

Anders Sjöberg, som er pressemedarbejder hos politiet i Örebro, siger, at politiet har talt med flere vidner og nu arbejder videre ud fra en teknisk undersøgelse. En anmeldelse om forsøg på voldtægt er blevet indgivet. 

Sikke et held, at Anette kom forbi! Del meget gerne for at hylde hendes mod!