Blackie blev syg og dumpet i en affaldspose – så rykkede dyrevennerne ind

Man hører ofte, at hunden er menneskets bedste ven. Derfor gør det også ekstra ondt, når en person helt bevidst gør en lille hund ondt, som ikke har gjort andet end at vise sin kærlighed.

Blackie er en kærlig og glad hund, som i dag lever et godt liv – men det har ikke altid være tilfældet. Da Blackie blev syg, blev hendes tidligere ejer så træt af hende og mente derfor, at det var på tide at skille sig af med hunden.

Men hvad ejeren så gjorde for at skaffe sig af med den søde hund, er både sønderknusende og frastødende. Nogle mennesker bør virkelig ikke have kæledyr.

Blackie, som efterhånden var blevet en gammel hund, havde fået en smertefuld tumor på halen, som blødte kraftigt. For at undgå at Blackie skulle ødelægge bilsæderne med sin blødende tumor og beskidte pels, valgte ejeren helt kynisk at putte Blackie i en affaldspose.

Herefter kørte ejeren Blackie til et dyreinternat, gik ind på internatet og efterlod affaldsposen med Jackie, hvorefter ejeren forlod stedet.

– Blackie blev efterladt, fordi hun blødte overalt, siger Kelly Smíšek til The Dodo. Hun arbejder for organisationen “Frosted Faces Foundation” i San Diego, USA, som redder og tager sig af ældre dyr.

Da Kelly Smíšek hørte om hundens tragiske skæbne, følte hun, at hun var nødt til at gøre noget. Nogle af organisationens frivillige medarbejdere kørte til internatet, hvor Blackie var bevet efterladt, da de gerne ville tage hende med tilbage til Frosted Faces Foundation.

Selvom Blackie har oplevet frygtelige ting her i livet, er hun en meget kærlig og nysgerrig hund, som altid vil gøre alle tilfredse.

Blackie
© Frosted Faces Foundation 

– Men man kan mærke, at hendes kærlighed ikke er blevet besvaret i meget lang tid, siger Kelly Smíšek.

Nu føler Blackie sig tryg og får endelig den kærlighed, hun fortjener. Hun er begyndt at slappe mere af i Kellys og alle de frivilliges nærvær.

Da Blackie kom til Frosted Faces Foundation, blev en lang proces påbegyndt for at rengøre og behandle hende. Medarbejderne begyndte hele processen med at børste hendes pels…

Blackie
© Frosted Faces Foundation 

… Hvorefter de gav hende et tiltrængt bad…

Blackie
© Frosted Faces Foundation 

… Herefter var det tid til at få klippet kløerne…

Blackie
© Frosted Faces Foundation 

… Og sidst men ikke mindst fik hun en stor portion mad…

Blackie nød virkelig at få opmærksomhed og kærlighed, men hun blev konstant mindet om sin smertefulde tumor, mens de frivillge forsøgte at gøre hende ren.

– Hun irettesatte os med sin mund, når vi forsøgte at røre ved tumoren, mens vi vaskede hende, siger Kelly Smíšek.

Blackie er i store smerter på grund af sin tumor, men forhåbentlig vil smerten snart være et minde blot. Dyrlægebesøg og operationer venter forude, og Kelly Smíšek ser lyst på Blackies fremtid. Hun er overbevist om, at Blackie kommer sig helt, hvorefter organisationen vil finde en kærlig adoptivfamilie til hende.

– Hun er en loyal hund, og vi finder hurtigt en familie, der fortjener hende, siger Kelly Smíšek.

Indtil da får Blackie masser af kærlighed og opmærksomhed fra alle de frivillige medarbejdere fra Frosted Faces Foundation.

Blackie
© Frosted Faces Foundation

Jeg er så glad for, at Blackie endelig får den kærlighed, hun fortjener, og jeg håber inderligt, at ingen andre dyr skal lide samme skæbne som Blackie.

Du må hjertens gerne dele den rørende historie med dine venner på Facebook!