Derfor bør alle vide, hvordan kroppen påvirkes livsfarligt, når man ryger e-cigaretter

Ryger du e-cigaretter i stedet for almindelige cigaretter? Måske for at undgå tobaksrøgen, som er kendt for at være farlig for kroppen og lungerne. Så bør du læse denne artikel ekstra grundigt, for det viser sig, at e-cigaretter kan være livsfarlige.

Det er forskere fra Karolinska Instituttet i Stockholm, som har fået 15 raske personer, der aldrig har røget e-cigaretter før, til at deltage i et eksperiment.

Og resultatet var mildt sagt skræmmende. For e-cigaretter, som indeholder nikotin, påvirker kroppen på flere måder, som kan være livsfarlige.

Selvom det bare er damp og ikke tobaksrøg, kan det være en dum idé at vende det blinde øje til i forhold til effekterne på kroppen, når man ryger e-cigaretter. Det kan faktisk være livsfarligt.

Forskere fra Karolisnka Instituttet i Stockholm har opdaget, hvordan e-cigaretrygning har uhyggelige effekter på kroppen – og hvordan en af følgerne kan blive permanent, skriver Mirror.

Resultaterne af eksperimentet viste nemlig, at der i 30 minutter efter ryging af en e-cigaret med nikotin var tydelige tegn på, at blodtrykket og hjertefrekvensen steg, ligesom også blodårerne blev stivere.

– Resultaterne er foreløbige, men i dette studie så vi, at der var en signifikant stigning i hjerterytmen og blodtrykket på forsøgspersonerne, som var udsat for e-cigaretter, der indeholder nikotin. Arterie-stivheden blev omkring tredoblet på dem, som blev udsat for nikotinholdige e-cigaretter, siger læge Magnus Lundbäck, som er en af forskerne bag undersøgelsen foretaget på Danderyd Universitetshospital, til Mirror.

En voksende mængde bevismateriale

De potentielt livsfarlige effekter på kroppen forekom ved rygning af e-cigaretter, som indeholder nikotin – men forekom ikke ved rygning af e-cigaretter uden nikotin.

Magnus Lundbäck og forskerholdet har derfor mistanke til, at det netop er nikotinen, som er farlig. For ligesom man ser, at blodårerne påvirkes negativt af nikotin gennem almindelig cigaretrygning, ser forskerne nu samme mønster ved e-cigaretrygning. 

– Vi spekulerer i, at kronisk udsættelse for e-cigaretter med nikotin kan have permanent effekt på arteriernes stivhed på lang sigt, siger Magnus Lundbäck til European Lung Foundation (ELF).

Det ændrer dog ikke på, at virkelig mange mennesker vælger at ryge e-cigaretter i håb om, at de er sundere og måske endda helt neutrale for kroppen – også selvom de er med nikotin. Men det er altså slet ikke tilfældet ifølge disse nye forskningsresultater.

– E-cigaretindustrien markedsfører produkterne som en måde, hvorpå man kan reducere de skadelige følger og hjælpe folk til at stoppe med at ryge tobak. Men sikkerheden ved e-cigaretter er omdiskuteret, og en voksende mængde bevismateriale tyder på, at de har flere negative sundhedsvirkninger, siger Magnus Lundbäck til ELF.

Selvfølgelig kan man selv vælge, om man vil ryge e-cigaretter eller ej. Men alle bør kende til disse potentielt livsfarlige effekter ved rygningen, inden de træffer valget. Del gerne med dine venner som ryger e-cigaretter.