Dette sker hvis man går med sko indendørs i hjemmet

Som barn fik jeg altid at vide, at jeg ikke måtte have sko på indendørs i huset. Min mor bad mig altid om at tage skoene af og sætte dem i gangen, når jeg havde været udenfor at lege, for jeg var god til at gøre dem snavsede.

Vandpytter, sandkasser og græsplæner var bare nogle af de steder, jeg legede – så skoene blev naturligvis meget beskidte. Og set i bakspejlet var det klart, at hun ikke gad at gøre hele huset rent, hver gang jeg havde leget udenfor. Så skoene, ja de skulle altså af, så snart jeg trådte ind ad døren.

Men det viser sig faktisk, at de beskidte gulve kun er det mindste problem ved at gå med sko indendørs. For der lever mere end 421.000 bakterier på dine sko, som i værste fald kan være ekstremt farlige for helbredet.

Studier viser, at der i gennemsnit findes op mod en halv million bakterier på vores sko – noget som de fleste af os ikke tænker over, når vi trasker igennem hjemmet med skoene på.

E. Coli

Blandt disse bakterier findes blandt andet ofte E. Coli bakterier, også kendt som tarmbakterier. I studiet fandt man faktisk disse bakterier på hele 27 procent af alle skoene, som var med i undersøgelsen.

“Vi træder på ting som fulgeklatter, hundelort og bakterier på offentlige toiletter, alle sammen kilder til E Coli,” forklarer mikrobiolog og professor Kelly Reynolds fra University of Arizona til The Huffington Post.

Hvis man slæber den uhumske bakterie med indenfor i hjemmet, kan den i værste fald brede sig til mad- og drikkevarer eller på anden vis komme ind i kroppen.

E. Coli kan blandt andet medøfre diarré, opkast, infektioner og i værste fald menigitis og dødsfald. Som med så meget andet gælder det ofte, at jo svagere kroppen og immunsystemet er, jo værre kan bakterier som E. Coli påvirke kroppen.

Kemikalier og gifte

Kemikalier og gifte benyttes til mange nyttige gøremål – og mange dagligdagsprodukter, vi alle sammen kender, indeholder også visse mængder kemikalier og gifte.

Men hvis man trasker rundt indedørs med sine udendørs sko, kan man slæbe kemikalier og gifte med sig direkte ind i stuen.

“Tænk eksempelvis på regnvandet ude på gaden. Det kan have benzin og kemikalier i sig, og de kommer på dine sko og bliver bragt indenfor i huset,” fortæller Kelly Reynolds, som understreger, at hvis kroppen udsættes for det nok gange – men dog mange gange – i livet, kan det medføre sygdom.

Børn leger på gulvet

Vær især opmærksom på, om der er børn, som leger på gulvet, hvis du eller andre går rundt med sko på indendørs.

Børn har det med at putte legetøj eller fingre i munden, som har været i kontakt med gulvet og dermed bakterierne, som er blevet slæbt indenfor af skoene.

Personligt går jeg ikke med udendørssko i mit hjem, men det hænder at gæster, børn eller endda min mand ikke smider skoene, når de er i hjemmet – og det kan desværre være farligt for de små børn.

Et beskidt hjem

Ser man bort fra bakterierne og de giftige stoffer, som sætter sig på skoene, har mor stadig en pointe.

Skidt, snavs og jord bliver hevet med ind i hjemmet, hvis man ikke stiller skoene ved døren. Det betyder især én utroligt irriterende ting for dig: mere rengøring.

Det kan debatteres, hvor farligt det er at gå rundt med skoene på indendørs – men det kan være både ulækkert og i værste tilfælde farligt for både børn og voksne.

Hjælp gerne med at dele dette, så andre kan lære om ulemperne ved at gå med sko indenfor i hjemmet.