Drengen sover med sin ko i skødet – nu får billedet hele nettet til at smelte

15-årige Mtchell Miner havde haft en lang dag.

Mitchell og hans ko Audri havde deltaget i Iowa State Fair malkekvægshow, hvilket er en konkurrence, hvor man fremviser sine malkekøer og konkurrerer mod hinanden. Selvom Mitchell og Audri havde kæmpet hårdt, endte de på en femteplads af i alt syv deltager .

Efter konkurrencen var de begge udmattede, og derfor valgte de at tage et lille hvil.

Da Mitchells far fandt dem sammen i boksen, kunne han ikke lade være med at tage et billede.

Og disse billeder er nu blevet en viral succes på de sociale medier, hvilket ikke er så svært at forstå.

Facebook

Mitchell og Audri var nemlig faldet i søvn tæt ind til hinanden. Mitchell hvilede sit hoved på Audris mave, og koen havde lagt sit hoved i Mitchells skød. Det så rigtig hyggeligt ud.

“Når man tilbringer så meget tid med dem, bliver de meget komfortable”, siger Mitchells mor, Laura Miner, til Des Moines Register.

Begge forældre er vokset op på hver deres gård, men i dag bor familien ikke på en gård med deres egne dyr. Men de mener dog, det er meget vigtigt, at deres børn får en fornemmelse af landlivet, og derfor vælger familien at låne dyr i løbet af sommeren, så børnene kan føle hvordan det er at bo på landet.

Og det virker unægteligt til, at Mitchell sætter stor pris på dette!

Mitchell og Audri bliver altså skilt fra hinanden til efteråret, hvor Audri skal tilbage til sin mælkegård.

Men efter at have set dette billede er jeg overbevist om, at Mitchell vil have sine egne køer, når han bliver lidt ældre!

Hvor er det skønt at se dyr, som har det godt. Jeg ville ønske, at alle køer havde det lige så skønt som Audri!