For fem år siden blev hunden fundet levende begravet i sandet – nu viser hun sit nye smukke jeg

I 2019 blev hunden Leialoha levende begravet på en strand. Kun hundens hoved stak ud af sandet.

Sådan lever hunden i dag, fem år senere.

Da hunden blev fundet, var hun solskoldet, havde alvorlige hævelser og det meste af hendes pels var væk.

Paws of Hawaii lavede et opslag på Facebook og forklarede, at hun kort efter at være blevet fundet blev hastet til det nærmeste dyrehospital.

Hun havde frygtelige skader på sin krop og blødende sår.

“Denne smukke pige er ekstremt hævet, solskoldet og mangler 90 procent af sin pels,” skrev Paws of Hawaii på Facebook.

Inden hunden blev fundet, havde en forbipasserende set en mand gøre noget utilgiveligt.

Personen mener nemlig, at han forsøgte at begrave hunden levende.

Var rystet efter udåden

Men gerningsmanden forsvandt hurtigt fra stedet, og kunne derfor ikke anholdes.

Heldigvis blev den søde vovse fundet, og endte i de helt rigtige hænder. Hun fik den rette behandling, som hun så desperat skulle bruge for at få det bedre.

Leialoha blev anbragt i et plejehjem, hvor hun ville få en chance for at komme sig over de forfærdelige ting, hun havde oplevet.

I starten var hun meget bange, genert og nægtede at forlade sit bur. Hvilket ikke er specielt mærkeligt, da hendes tidligere ejer absolut ikke gav hende nogen grund til at stole på mennesker.

Sådan lever hun i dag, fem år senere

Amanda Krasniewski og hendes mand valgte at tage sig af hunden, og hun fortæller, at hun i første omgang ikke vidste, om Leialoha ville overleve den første nat hos dem.

Men heldigvis begyndte hun hurtigt at få det bedre og gjorde langsomt, men sikkert fremskridt, og stolede mere og mere på sine nye ejere.

“I går aftes kom hun ud, da vi havde venner på besøg,” skrev Amanda efter et par uger.

Kærlighed, varme og tålmodighed var den helt rigtige medicin til denne livsglade hund, og efter et par uger havde hun fået det meget bedre, skrev dyreinternatet.

Fem år efter Leialoha blev levende begravet, har hun fået et helt nyt liv.

I dag er hun en glad, lykkelig og legesyg hund, der nyder livet hos sin nye familie.

Familien deler ofte billeder på de sociale medier, og her er det meget tydeligt at se, at Leialoha uden tvivl er blomstret op og nu lever et godt liv.

Her kan du se mere: