I en verden, hvor skilsmisserne bliver flere og flere, og ægteskabet ikke har samme status som engang, bliver det populært at ty til dating-apps for at finde en ny, hurtig romance.
Man kan nærmest få følelsen af, at ægte kærlighed ikke længere findes.
Men denne hjerteskærende beretning om Isaac og Teresa Vatkin beviste noget andet for mig – jeg håber, at den kan gøre det samme for dig.
Isaac Vatkin blev født i Uruguay i 1926. To år senere, i 1928, så hende, der en dag ville blive hans hustru, dagens lys i Mar del Plata i Argentina.
Det var også i Argentina, at parret første gange mødte hinanden ved et tilfælde. I 1945 mødtes Isaac og Teresa til en fest, og det begyndte omgående at slå gnister.
De holdt kontakten med breve, og to år senere tog de skridtet videre og blev gift.
Sammen skabte de et lykkeligt liv i Villa Urquiza, en lille by i det centrale Argentina.
De fik tre børn; Leo, Daniel og Clare. I slutningen af 1960’erne, en periode, hvor alt var kaos i Argentina, besluttede de sig for at emigrere til Chicago i USA.
Isaac åbnede sin egen virksomhed med succes. Hans restaurant leverede kosher-kød til alle i nærheden. Teresa arbejdede på en skønhedssalon.
“Vi har aldrig boet i et stort hus eller haft det luksuriøst. De levede altid simpelt og forsøgte at lægge pengene i vores uddannelser”, fortæller et af børnene til den argentinske avis Infobae América.
Årene gik, men parrets kærlighed blev ved med at være stærk.
Men da de fyldte 80 år, blev Teresa ramt af Alzheimers sygdom. Isaac valgte selv at passe på sin elskede hustru.
Han lavede mad, gjorde rent og købte alt, hvad de skulle bruge for at få tingene til at hænge sammen – og ikke en eneste gang overvejede han at opgive sit livs kærlighed.
Trods sin høje alder blev han ved med at hjælpe sin hustru. Han lærte at søge på internettet for at lede efter behandlingsalternativer. Måske en oplagt ting for nogle, men Isaac havde aldrig før brugt en computer.
Desværre måtte Isaac til sidst opgive håbet for sin Teresa.
Situationen blev uholdbar, og Teresa flyttede på et plejehjem for demente.
Men Isaac missede aldrig chancen for at besøge hende. Hver dag kom han forbi.
Som 91-årig blev Isaac syg af en alvorlig influenza. Samtidig blev Teresas helbred også hurtigt værre.
Foruden Alzheimers fik hun en voldsom lungebetændelse, og parret blev indlagt på det samme sygehus.
Deres børn sørgede endda for, at de måtte dele stue, og deres senge blev ført sammen.
Og der lå de så, side om side, alvorligt syge, men med en kærlighed, der lyste hele rummet op.
En af sønnerne, der var til stede, tog Teresas hånd og lagde den i Isaacs.
“Det var det bedste, jeg kunne gøre for dem”, fortæller sønnen Daniel.
Pludselig åbnede Teresa øjnene igen. Hun så rundt i rummet, kiggede på sine børn en sidste gang – og sov ind for altid.
Isaac nægtede at slippe hendes hånd, men han vidste, at hans elskede Teresa ikke var der mere.
På en måde var det som om, at Isaac åndede ud straks efter.
Han gik bort 40 minutter senere. Det var som om, at han ville følge sin livsledsager ind i himlen.
Selvom deres børn selvfølgelig var knuste over forældrenes bortgang, kan de trøste sig med, at de kunne tage afsked sammen.
Isaac og Teresa tilbragte næsten 70 år sammen, og det er kun rigtigt, at de fik lov til at sove ind hånd i hånd.
Nogle gange er det som om, at ordsproget “Til døden os skiller” bare er tomme ord – men Isaac og Teresa beviser virkelig det modsatte.
Del gerne denne hjerteskærende historie på Facebook, så flere kan se, hvordan ægte kærlighed ser ud!
