Først i verden: Tager passet fra pædofile

Personer, som dømmes for seksuelle overgreb mod børn i Australien, kommer til at få sit pas inddraget. 

Landet kan blive først med den nye, hårde lov – som er tænkt til at skulle stoppe pædofile i at begå nye, forfærdelige forbrydelser mod børn. 

Loven er rejst som forslag i landets parlament og er endnu ikke godkendt. 

Men hvis den bliver det, bliver Australien det første land i verden med den unikke lov. 

Loven stopper registrerede og dømte pædofile fra at forlade landet – de får taget deres australske pas, rapporterer The Sydney Morning Herald

Tanken er, at loven skal hindre australske borgere i at begå nye overgreb mod børn i udlandet. 

Australien har store problemer med, at flere dømte pædofile i landet begår nye overgreb i andre lande, især i Asien. Bliver man dømt for overgreb mod børn i Australien, havner man på en national liste, hvor man skal informere politiet, hvis man rejser til et andet land. Men det har vist sig, at mange af de dømte pædofile er ligeglade med reglerne. 

Den nye lov kommer til at gøre det markant sværere for dem at forlade alndet. Visse undtagelser findes dog i loven. Hvis du arbejder udenlandsk eller har personlige grunde til at rejse, skal der gøres undtagelser. Loven skal kun gælde for en, så længe man er på den nationale liste over dømte pædofile, som anses for at have en stor tilbagefaldsrisiko. 

Hvad synes I? Burde Danmark gøre det samme og inddrage passet hos dømte pædofile?