Hunden blev afvist 18.000 gange – men får nu en rolle i en Hollywood-film og et nyt hjem

Der findes ganske enkelt for mange hunde i verden, som ikke har et hjem. Freya var en af dem, og hendes triste skæbne berørte tusindvis af mennesker. Hun havde levet på et dyreinternat i seks år, og blev kaldt “Englands ensomste hund”.

Man havde regnet sig frem til, at hun var blevet afvist hele 18.000 gange i løbet af sit liv. Selv om hun både var kærlig og venlig over for mennesker, så valgte alle, der besøgte dyreinternatet, at adoptere en anden hund i stedet.

En årsag til, at Freya altid blev fravalgt, kan skyldes hendes epilepsi. Sygdommen blev anset som noget besværligt, og man ville hellere have en rask hund.

Men det var selvfølgelig ikke noget, som Freya kunne forstå, og hun kunne blot se hvordan menneske efter menneske afviste hende. Hun havde opgivet alt håb.

Men så skete det fantastiske! Den engelske avis ‘Mirror’ offentliggjorde et filmklip om Freyas historie, og det tiltrak sig hurtigt opmærksomhed fra tusinder af mennesker. En af dem, der så klippet, var filminstruktøren Michael Bay.

Han besluttede sig for at give Freya en rolle i storfilmen ‘Transformers: The Last Knight’. Han håbede, at Freya ville få så meget opmærksomhed, at nogen til sidst adopterede hende – og hvis dette ikke skulle blive tilfældet, så ville han adoptere hende selv.

Så Freya fløj til Hollywood.

Fotokilde: Michael Bay/Twitter

Michael Bay valgte at offentliggøre nyheden om Freya på sin Twitter-profil, og det varede ikke længe før hunden var en berømthed. Hun har ligeledes sin egen Facebook-side, hvor man kan følge hendes hverdag.

Og i begyndelsen af juli i år skete det endelig! Freya fik et hjem.

Jeg bliver så glad, når jeg ser Freya sammen med sin nye familie! Hun har fået en mor, far, to nye hundevenner, og så er hun også blevet en berømt Hollywood-stjerne!

Du må hjertens gerne dele artiklen med dine venner på Facebook, hvis du ønsker at ønske Freya held og lykke med fremtiden!