Hunden er døende, og elsker sne mere end noget andet – så valgte vennerne at gøre det utænkelige

Som hundeejer er der intet mere hjerteskærende end at tage afsked med sin loyale følgesvend.

Hvilket er en følelse, som Ashley udemærket kender til, da hun for et par uger siden modtog nyheden om, at hendes elskede firbenede ven Spunky var blevet ramt af kræft.

Hun modtog dog trøst fra vennerne og naboerne, som gik sammen for at opfylde hundens sidste ønske – og det er virkelig hjertevarmende.

Deres venskab tog sin begyndelse, da Ashley studerede i snerige Wisconsin. Spunky havde en broget opvækst, og havnede på et dyreinternat, men lige siden den dag, hvor han blev adopteret af Ashley, har han været verdens lykkeligste hund. I fire år boede de sammen i det smukke vinterlandskab, og Spunky elskede at lege flere timer i snedriverne.

– Han elsker sne! Både at spise og lege i sneen. Han er en rigtig snehund, fortæller Ashley til The Dodo, der skriver om den gribende begivenhed.

Facebook/Ashley Niels

I sidste uge modtog Ashley den forfærdelige nyhed. Spunky ville ikke spise, og det efterfølgende besøg hos dyrlægen endte med det værst tænkelige udfald. Spunky har fået kræft, og hverken kemoterapi eller kirurgi vil hjælpe. Dyrlægens anbefaling var at planlægge en tid, så hunden kunne få lov til at sove stille ind, så den ikke skulle lide en stille død.

Ashley fulgte med sorg i hjertet dyrlægens anbefaling, og valgte at bestille en tid den efterfølgende aften.

Facebook/Ashley Niels

Men noget skar i hjertet. Ashley havde givet Spunky et løfte. Lige siden de to flyttede fra Wisconsin til Austin i 2008, har de drømt om at få lov til at lege i sneen sammen igen. Vejret i Austin er varmt, og der falder ingen sne.

Ashley tænkte på de ord, hun havde fortalt sin pelsede ven, om at han skulle få lov til at se sne igen. Efter besøget hos dyrlægen gik hun næsten i panik. Var hun nødsaget til at løbe fra det løfte, hun havde givet til den hund, hun elsker mere end noget andet?

Facebook/Ashley Niels

Denne historie er endnu et eksempel på, hvor godhjertede mange hunde-elskere er. Ashleys venner på dyreinternatet ‘Austin Animal Center’ indså, hvor hårdt det havde taget på Ashley, at hendes tro følgesvend skulle forlade hende, og startede derfor en indsamling for at Spunky kunne få lov til at opleve sne for sidste gang. Tiden var knap – men det lykkedes. Gennem en koordineret indsats lykkedes man med at indsamle penge, så man kunne leje en snemaskine. Og selvom det ikke var rigtig sne, blev Ashleys baghave forvandlet til snefyldte Wisconsin, blot for en eftermiddag.

Spunky var hjemme igen, og selvom hunden ser lidt overrasket ud, så er Ashley overbevist om, at han elskede det snefyldte øjeblik i baghaven. Man får næsten tårer i øjnene, når man tænker på, at Spunky ser ud til at sidde stille for Ashleys skyld – som om han havde brug for at være stærk for hendes skyld.

– Hvis jeg skal være ærlig, så tror jeg, at han sad der og var glad for min skyld, fortæller hun.

Historien har efterfølgende taget en uventet drejning, eftersom Spunkys tid hos dyrlægen er blevet afbestilt. Ifølge Ashley lever hunden dog på lånt tid, og hun vil forsøge at tilbringe så meget tid som muligt med Spunky. Det eneste hun nu kan gøre, er at forkæle ham med kærlighed.

Facebook/Ashley Niels

Når dagen kommer, hvor de begge skal sige farvel til hinanden, så vil hun mindes sine venners indsats, der gjorde det muligt, at hunden kunne få et sidste eventyr i sneen. Ashley vil altid være evigt taknemmelig for det.

– Er det ikke smukt, at en gruppe mennesker gjorde det muligt, at det begyndte at sne i Texas om sommeren? Det hele for en hunds skyld. Min hund. Min Spunky.

Facebook/Ashley Niels

Blev du også rørt af denne smukke historie? Så del den med dine venner!