Katten, som ingen turde røre, er uendelig taknemmelig for endelig at få et kram

Katten Valentino var en af disse katte, som ingen havde lyst til at komme tæt på. Hans pels var mat, hans øjne betændte og han havde en alvorlig hudsygdom.

Men hvis der var noget, Valentino havde brug for, var det kærlighed og varme fra mennesker.

Heldigvis fik en ægte dyreven øje på Valentino – en dyreven, der var ligeglad med, hvordan han så ud udvendigt, men hun så kun, hvad han havde brug for i hjertet.

Nu bliver billederne af Elaine Seamans kram med den herreløse kat hyldet af tusindvis.

Valentino blev reddet fra gaden i en frygtelig forfatning. Han var tynd og havde en alvorlig hudsygdom. Øjnene var så hævede og betændte, at han næsten ikke kunne åbne dem.

Eftersom Valentino så så skræmmende ud, var der ingen, der ønskede at røre ham. Han sad helt ensom i sit bur og havde ingen menneskelig kontakt. Lige indtil Elaine Seamans kom på besøg.

Da Elaine Seamans gik forbi Valentinos bur på Baldwin Park dyreinternat, stoppede hun op. Hun hørte, hvordan katten klynkede efter hjælp og kunne ikke lade være med at åbne buret og tage ham op.

“Han stak sin ene pote frem og mjavede lidt. Det var som om, han skreg “hjælp mig”, men uden at kunne ordene”, fortæller Elaine til The Dodo.

Hun fortæller, at hun ikke så nogen anden mulighed end at blive og hjælpe katten. Hun tog ham op og krammede ham, uden handsker eller andet beskyttelsesudstyr. Valentino lagde straks sit lille hoved på hendes skulder.

“Så blev det klart. Jeg var nødt til at få han ud derfra.”, fortæller Elaine.

Hun fortsatte med at holde katten i sine arme, mens hun tog telefonen og ringede til sin ven Toby Wisneski, grundlægger af organisationen Leave No Paws Behind. Toby kunne høre katten mjave i baggrunden, og indvilligede i at tage sig af ham.

Valentino blev anbragt i Tobys varetægt over weekenden, og dermed undgik han at tilbringe flere timer i dyreinternatets bur.

Selvom han stadig er i en forfærdelig forfatning, så ser det hele faktisk lyst ud for Valentino. Han bliver stærkere for hver dag, og nu får han et langt og lykkeligt liv, når han bliver rask.

“Han er en fighter”, fortæller Toby. “Han er så kærlig, og man kan se, at han er taknemmelig. Han spinder og hygger med dyrlægerne og han ved, at han er i sikkerhed hos dem.”

Nu er Valentino på udkig efter et nyt og kærligt hjem. Men indtil han finder en familie, der ønsker at adoptere ham, er han i trygge hænder hos Toby.

Jeg bliver så rørt, når jeg ser billederne af Valentino og Elaines kram. Alle har brug for kærlighed, og Valentino havde virkelig brug for det den dag, hvor Elaine kom forbi. Jeg håber, at han bliver rask i en fart!

Du må hjertens gerne dele denne historie, hvis du også blev berørt af billedet.