I det seneste afsnit af det populære program var parrene på get away, og det har været afgørende, mener jeg.
Dette er en kronik. Holdningerne heri er skribentens egne.
De fleste kender måske til Netflix-hittet ‘Love is blind’, hvor de medvirkende ikke får lov at se hinanden.
På denne måde er man tvunget til at lære hinanden at kende uden at se det ydre.
I Danmark har vi valgt lige at tage det skridtet videre, hvor parrene bliver matchet af eksperter, og så bliver man ellers gift.
Først herefter skal de så virkelig til at lære hinanden at kende.
Det kan selvfølgelig være en yderst vanskelig proces, og det så vi også i sidste afsnit, da det eneste, Nicolas og Katrine kunne blive enige om, var at lade sig blive skilt og forlade eksperimentet.
Torsdag blev det så tid til afsnit seks, og her var følelserne atter ude på tøjet, men på mange måder var aftenens afsnit også afgørende.
Den første krise
Allerede i indledningen hører vi, hvorfor hele det her med at blive gift først og stille spørgsmål bagefter, kan være en ret så stor udfordring.
Eftersom parrene ikke har kendt hinanden i særlig mange dage, så kender de selvfølgelig heller ikke til hinandens behov og grænser.
Søren kan eksempelvis fortælle, at han og Morten har haft deres første rigtige krise, og at der er grænser, som er blevet overskredet.
Ikke længe efter hører vi Morten fortælle, at de har været en tur i byen, hvor der er blevet hygget, og hvor der har været en romantisk stemning, og der er blevet drukket noget alkohol.
Morten har efterfølgende haft lyst til at socialisere og med hans egne ord, så “glemmer” han faktisk Søren.
Morten sidder herefter tilbage med en følelse af at blive afvist og ikke prioriteret.
Her vil jeg lige indskyde: nøj, hvor kan jeg godt forstå Morten i den her situation.
I min optik er ‘Gift ved første blik’ et eksperiment, der handler om dig og dit match sammen.
Man har kun få uger til at lære den anden virkelig at kende, og efterfølgende skal I så beslutte, om I skal blive sammen resten af jeres liv.
Jeg medgiver, at det måske kan være intensivt og voldsomt at tilbringe så meget tid sammen, og at det kan gå hurtigt, men I er gået ind til eksperimentet vel vidende, at det er for at finde en ægtefælle.
Vi hører dog også, at Morten selv erkender, at han er ked af at ødelægge stemningen, hvilket ikke var hans intention, og det skal han også have ros for at erkende.
Herefter står den på get away for alle parrene, og det, mener jeg, var lige præcis, hvad alle parrene havde brug for.
Vi skal faktisk omkring 15 minutter ind i afsnittet, før den afgørende stund kommer.
“Parrunden” var afgørende
Her er det blevet tid til “parrunden”, hvor de forskellige par får mulighed for at dele deres inderste tanker om både det gode og udfordringerne i deres forhold.
– Parrene kan ved at spejle sig i andre føle sig lettede og normaliserede i nogle af de udfordringer, de har stået med, og det kan give dem mod og energi til den sidste fase af eksperimentet, lyder det fra psykolog, underviser og parterapeut Trine Hjort Bønnerup.
Eksempelvis fortæller Morten og Søren om deres konflikt, og begge bliver rørt undervejs, når der bliver sat ord på, hvor meget kærlighed der er i deres forhold.
Hertil fortæller de også, hvordan de har formået at komme igennem konflikten endnu stærkere, selvom den satte gang i nogle dybe tanker om usikkerhed.
Og ærligheden smitter hurtigt af på gruppen, hvor man efterfølgende kan høre Rolf sige: “Det virker som noget sundt, de har gang i”, og “det er rart, at hvis vi har gang i noget af det samme, så er det nok ikke helt skidt.”
Med andre andre ord formår øvelsen at gøre lige netop dét, som den kan være så god til. Nemlig at lade andre par finde ro i at spejle sig i andre par.
Og det er gengældt.
Nina nævner det selv under øvelsen, og det kan vist ikke være et tilfælde, at der her er mere fokus på Morten og Sørens reaktion end parterapeutens.
Det er meget tydeligt at se, hvordan de kan genkende de ord og følelser, som Nina deler, og hvor er det rart at se, hvilken effekt det har.
Havde også en negativ effekt
Rart var det også at se Frank åbne sig op om eksperimentet.
Under øvelsen var det bare virkelig fedt at høre ham være ærlig og sige, at det er svært at tale om følelser og turde dele det med gruppen.
Afslutningsvis har vi Lars og Lone, og her får vi desværre at se, hvad parrunden også kan gøre.
For selvom den har været god for flere, så kan den desværre også vække nogle ubehagelige følelser.
– På den negative side kan parrene også blive ærgerlige over ikke at være et bedre sted, og de kan komme til at misunde de andre par for nogle af de dele af deres parforhold, som de selv savner, forklarer psykologen.
Og desværre bliver det tydeligt, at Lars ikke har fået det ud af eksperimentet, som han havde håbet på.
Han fortæller om et smuldrende håb, og det gør ondt at høre, hvor meget han gerne vil det, men at det desværre virker som om, at det er strandet lidt ved et venskab.
Lone får nævnt, at hun ønsker at det skal gå langsomt, og selvom man selvfølgelig ikke kan tvinge følelserne frem, så vil jeg alligevel stille spørgsmålet: hvorfor har du meldt dig til et program, hvor du bliver gift, inden du møder personen, hvis du synes, at det går for hurtigt?
Jeg bliver også nødt til lige at vende tilbage til Frank og Anette, for der bliver sagt noget under øvelsen, hvilket lader til at sætte gang i tankerne hos Anette, og det kan man nu godt forstå.
Ramte fuldstændig ved siden af
Det bliver nemlig ikke blot nævn her, men også senere under deres get away, at Frank har tænkt en hel del over det første møde og eksperternes matchmaking, og det lader ikke til, at det helt har levet op til forventningerne.
I hvert fald ønsker han at nævne det foran dem alle for anden gang, da de holder gallamiddag.
– Jeg tror også, at vi har skrevet meget omkring det, inden for hvilken ramme og nærmest størrelse og farver og alt mulig andet, og hvad ved jeg, og der ramte de da fuldstændig ved siden af.
Èn ting er at nævne, at du havde gjort dig nogle tanker om det første møde.
Èn anden er ordet “forventninger”, for det er her, hvor Anette hurtigt kan tænkte: “levede mit udseende ikke op til dine forventninger?”
Hvis vi så samtidig inddrager, at det netop er ord som “størrelse”, Frank bruger som eksempel, så kan jeg godt forstå, at Anette senere hen nævner, at nu er det altså blevet bragt op flere gange.
Det hjælper heller ikke, at Frank forsøger at hive Lars med ind i samtalen, og at han forsøger at nedspille sin udmelding med et grin.
Ærligt talt så er der ikke noget at grine af i situationen (det gør Anette bestemt heller ikke). Den er bare pinlig, og man sidder sgu lidt og krummer tæer.
Jeg vil dog tage hatten af for Lars, der lyn hurtigt siger, at ja, man har skrevet nogle “ønsker”, men at det altså ikke er en facitliste.
Lars lader til at være gået ind til eksperimentet med åbent sind, og det skal han have ros for.
Det samme skal Anette altså også.
Anette var for sej
For selvom hun skal høre på, at hendes “ægtemand” åbenbart ikke er helt tilfreds med hendes udseende, så formår hun flere gange at sige, at hun har valgt fra begyndelsen at se bort fra udseendet og i stedet fokusere på mennesket i et forsøg på at opbygge en relation.
Med andre ord mødte hun op med den helt rigtige indstilling til det her eksperiment.
Hun vælger faktisk lige bagefter at sige foran de andre, at hun har været mere åben end Frank.
Hun nævner også, at hun har været ligeglad med, om den anden person havde været lyshåret, mørkhåret, skaldet eller haft skæg.
Kæmpe respekt til Anette, der får sagt sin mening og samtidig lukket munden på Frank.
Det lyder også som om, at emnet bliver bragt op i det næste afsnit, og derfor har turen også været afgørende for deres forhold.
Faktisk vil jeg mene, at det er tydeligt, hvor afgørende den her get away har været for alle parrene.
Hvad tænker du om aftenens afsnit, og er du enig eller uenig i nogle af de eksempler, jeg har nævnt? Skriv i kommentarsporet, og del meget gerne artiklen, så flere kan skrive.
