Cecilie Hother og familien flyttede tidligere i år til Frankrig. Nu har familien oplevet en særlig dag i udlandet.
I juni kunne Cecilie Hother fortælle, at hun og familien skulle flytte til Frankrig. Cecilie Hothers mand var nemlig blevet udstationeret gennem sit arbejde, og derfor ventede der nu familien et nyt eventyr.
Familien kendte dog i den grad til landet, inden de flyttede derned. Det skyldes, at de inden flytningen havde købt et hus, som de var i fuld gang med at renovere.
Nu har familien været i udlandet i knap to måneder, og de har netop gået gennem en stor milepæl.
Stor milepæl
På Instagram fortæller Cecilie Hother, at børnene, Ellinor og Aksel har haft deres første skoledag.
– Lad mig starte med at sige at det gik godt!! Og lad det være overskriften, for under det udfolder der sig en dag som har været en rutchebane af følelser af episke dimensioner. Og jeg var klar over at denne dag ville fylde meget i vores univers. Men jeg var slet ikke forberedt på hvor stærkt jeg ville føle alle disse stærke og kontrastfyldte følelser, skriver hun i opslaget.
Her deler hun flere søde billeder af børnene i deres uniform, som de har på i mange skoler i Frankrig.
Da det store tidspunkt for første skoledag oprandt, var det en mor med mange følelser.
– Mine øjne duggede og mit hjerte brast en anelse, da jeg så en tydelig nervøs Ellinor spejde efter nogle hun kendte, og jeg følte en bølge af stolthed, da hun uden at se sig tilbage stillede sig, som den første,- og uden at have fundet venner, stillede sig op i grade 4-køen, og gik mod hendes klasseværelse.
– Der stak en rebelsk tåre af fra mit øje. Jeg strammede op, tørrede den genstridige tåre væk, for så skulle Aksel til hans Introdag på skolen.
Ved mindstemanden var der ingen nervøsitet at spore over den store dag.
– Her var der derimod INGEN nervøsitet at spore. Derimod lyste hans lille ansigt op, som var det juleaften, da han så hans klasselokaler igen. Der var nyt og,- for Aksel,- uprøvet legetøj. Aksel gav hånden til lærerne og påbegyndte derefter hans derterminerede arbejde med at prøve ALT legetøjet af.
Til sidst var hans far og jeg, egentlig bare støjende elementer, der hæmmede hans leg, og han kvitterede med et “så farvel mor” og igen lidt efter, da jeg ikke fattede vinket med vognstangen “FARVEL mor”.
– Og så gik vi…eller vi gik og jeg stod ude ved hegnet og kikkede ind, og de pokkers uopdragne tårer stak endnu engang af fra øjenkrogen, lyder det fra Cecilie Hother.
Hun fortæller videre, at hun var nervøs, mens børnene var afsted, da hun bare så gerne ville have, at de havde en god første skoledag.
Glæde og stolthed
Heldigvis blev vejr-værten beroliget, da hun kom hjem. For begge børn kunne glædestrålende fortælle om en god dag i den nye skole.
– Så når alt kommer til alt, så sidder jeg her tilbage, mens dagen går på hæld og inden jeg skal gøre klar til en ny dag. Ja, så sidder jeg tilbage med en grundfølelse af Glæde og stolthed.
– Glæden over at det nok skal gå det hele her i vores nye franske eventyr – Stolthed over at vi har kunne lave nogle børn, og give dem værdier og en grundtro på sig selv, at de har kunne klare at starte i skole i et nyt land, på et nyt sprog, og have en god dag. Det er jeg sgu stolt over, lyder det fra Cecilie Hother.
Du kan se opslaget herunder eller ved at trykke HER.
Nu hjælpes vi ad med at ønske Cecilie Hother og familien held og lykke med deres eventyr i Frankrig.
