Bo Nymann/Photographer Bo Nymann/Ritzau Scanpix

Kurt Ravn forstår godt kritikken af kendt serie: “Det var jo noget skidt”

Skuespilleren sætter nu ord på en af sine serier, som han set i bakspejlet ikke er så glad for.

Hvis du kigger på de danske film og tv-serier gennem tiden, så er der virkelig mange, der skiller sig ud.

Det kan heldigvis være på den gode måde, men det kan så sandelig også være af mindre gode grunde.

Eksempelvis er ‘Badehotellet’, ‘Druk’ og ‘Blinkende Lygter’ blevet til produkter, som vi danskere kan nyde igen og igen.

Desværre er der bare også film og serier, som hører hjemme i den helt anden kategori.

Blandt andet ‘Stjerner uden hjerner’, den nyere ‘Centervagt’, og så er der også en serie, der gang på gang bliver nævnt, når vi taler om skuffelser.

Og man skulle ellers ikke have troet det.

Ser på man på de medvirkende, så taler vi om nogle af de største navne.

Buster Larsen, Bodil Udsen, Paul Hagen, Per Pallesen, Bent Mejding og Kurt Ravn.

Og det var faktisk også Søren Pilmark, der nogle år ude i fremtiden skulle få ros for ‘Blinkende lygter’, som havde hovedrollen i denne danske fadæse.

Jeg tror umiddelbart godt, at du allerede nu har regnet ud, hvilken tv-serie jeg taler om.

Artiklen fortsætter under billedet…

Kurt
Kurt Ravn. Foto: Bo Nymann/Photographer Bo Nymann/Ritzau Scanpix

Et kæmpe flop

Det er selvfølgelig ‘Gøngehøvdingen’.

Tilbage i 1990’erne gik DR all in, da man valgte at lave intet mindre end Danmarks dyreste tv-serie.

Tv-serien var bygget på Carit Etlars roman, der foregår i 1600-tallet, og selvom den i første afsnit tiltrak millioner af tv-seere, så huskes den i dag som et kæmpe flop.

Newsner har taget en snak med Kurt Ravn, der ligeledes medvirkede i serien, og han ser også tilbage på serien, som et mislykket produkt.

– Det var jo noget skidt for at sige det meget pænt. Det var ikke en produktion, der lykkedes særlig godt, lad os sige det sådan. Det var det ikke.

Men hvad var det, der egentlig gik galt? Serien var besat af danske legender, og som tidligere nævnt var budgettet og ambitionerne der også.

Ifølge Kurt er der flere ting, der kan peges på, og det endte faktisk med, at man valgte at skrotte planerne om en efterfølger.

– Jeg tror, at der var mange ting fra produktionens side, der ikke var godt nok. Jeg tror måske heller ikke instruktionen. Ej, det var lidt af en fiasko. Den skulle jo også have fortsat med ’Dronningens vagtmester’, og det blev jo heller ikke til noget. Det var ikke så godt.

For nylig har Kurt medvirket i en serie, der heldigvis har fået en meget varmere modtagelse.

Det er selvfølgelig ‘Sommerdahl’, hvori han har spillet rollen som den kriminelle Otto over flere sæsoner.

Vi tog også en snak med Kurt om hans debut i Morten Korch-filmen ‘Fætrene på Torndal’, hvor han kunne dele en privat historie om Axel Strøbye og Ib Mossin. Det kan du læse mere om herunder.

Hvad tænkte du, da du så ‘Gøngehøvdingen’ første gang? Skriv i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen, så flere kan skrive.