Klaus Bo Christensen/Christensen Klaus Bo/Ritzau Scanpix

Peter Ingemann løfter sløret for ny sæson af ‘Størst’: Dette skal seerne forvente

Tv-værten fortæller i et interview med Newsner, hvad den kommende sæson af programmet kommer til at handle om.

Der er lagt op til en masse underholdning og læring – eller “vitaminer”, som Peter Ingemann kalder det – når TV 2 atter sender ‘Størst’.

Det sker til september, hvilket bliver den første sæson efter programmet gik på pause for godt og vel fem år siden.

I forbindelse med den kommende sæson tog Newsner en snak med Peter Ingemann, og det er tydeligt, at det glæder tv-værten at være tilbage.

Og det bliver lige nøjagtig, som man husker det.

– Ja, ’Størst’ vender tilbage. Det er i den gode gamle stil. Det er fascination. Det er live on tape og så lidt manuskript som overhovedet muligt. Alle ingredienserne er der.

Peter fortæller hertil, at seerne kan se frem til syv spændende afsnit. Blandt andet er det ene med fokus på en dansk berømthed.

– Karen Blixen. Danmarks største forfatterinde kombineret med hendes kæmpe kærlighed til Kenya og ikke mindst folket og naturen dernede. Hun havde jo total fiasko som kaffefarmer i Kenya, og det blev brændstoffet, som hun brugte til at blive Danmarks største internationale forfatterinde. Så der bliver en ’Størst’ om Karen Blixen kombineret med Kenya, hvor vi har interview med Karsten og Janni Ree, for han har jo et resort dernede.

Nervøse for fremtiden

Herefter kommer et afsnit om Istanbul – Europas største by – hvilket Peter kalder for et klassisk ‘Størst’-afsnit, og så skal vi ellers en tur til Italien.

– Så har vi verdens største skiområde, Canazai, med 1200 kilometer piste i Norditalien. Og der skal jeg hilse og sige, de er nervøse for klimaforandringerne. Der er så mange… 10.000 jobs, der står på spil og så mange milliarder euro. De kan bare se, hvordan gletcherne trækker sig og det der med at have en sæson, der går helt til maj, det er ovre. Det er frygteligt. Gennemsnitstemperaturen er påviseligt steget med 2 grader i det område de sidste 50 år.

Udover den klassiske fascination af store ting så ønskede Peter også at få mere historie med i programmerne.

Dem, der kender Peter Ingemann, ved nemlig godt, hvor stor en interesse han har for Anden Verdenskrig, og det er der også blevet plads til i den nye sæson.

Ét af afsnittene fokuserer nemlig på dér, hvor Peters hjerte virkelig ligger, som han selv forklarer det.

Artiklen fortsætter under billedet…

Peter Ingemanns 50-års fødselsdag, 03/02 2023 Peter Ingemann

Har filmet med “Barnaby”

I år var nemlig 80-året for D-dag, og derfor har Peter filmet på Omaha Beach med fokus på Atlantvolden.

– Den store forsvarsvold, som Hitler beordrede fra Nordnorge og ned til den spansk-franske grænse. Et fuldstændig sindssygt projekt udtænkt af en gal mand, og da den så stod sin prøve ved D-dag, så fejlede det i løbet af få timer. Så mange ressourcer er gået tabt. Men i et fuldstændig vanvittigt og ægte ’Størst’-projekt. Det er jo den kinesiske mur bare bygget på to år.

Hvis man har været et smut inde forbi Peters Instagram-profil, så har man garanteret også set, at han har delt et billede, hvor han er sammen med ‘Kriminalkommissær Barnaby’-stjernen John Nettles, og det er der selvfølgelig en god grund til.

– Vi har et interview med John Nettles. Han er jo historiker og har lavet dokumentarprogrammer om kanaløerne, der ligger ved den franske kyst, som Hitler var så glad for, for det var de eneste engelske øer, han nåede at besætte, så de der stakkels øer var plastret til i beton, så der mødes jeg med John Nettles og har et interview med ham om det. Fantastisk mand i øvrigt.

Klima-‘Størst’

Afslutningsvis kommer der tre afsnit, hvor man fokuserer på klimaet, men som stadig bliver leveret på ægte ‘Størst’-manér.

– Så kommer der tre klima-’Størst’ i sædvanlig ’Størst’-indpakning, men som handler om nye teknologier. Her prøver vi at sige, at de her teknologier, som kan være fuldstændig banebrydende, de er derude, og de kan faktisk blive en rigtig god forretning for Danmark og samtidig kan vi redde klimaet, så det er positiv og konstruktiv tilgang. Og det har været enormt spændende og enormt hårdt. Noget af det hårdeste, jeg har lavet. For det er jo udregninger, fysik og kemi. Det har trukket tænder ud og det er et minefelt at bevæge sig ud i. Jeg stikker jo hånden i en hvepserede, men det synes jeg faktisk er meget sjovt, lyder det med et grin fra tv-værten.

Med andre ord lover Peter, at den kommer til at stå på en masse læring, og så er han sikker på, at de seere, der har elsket ‘Størst’ førhen, de vil også kunne lide de nye afsnit.

Selvom der er tale om det klassiske ‘Størst’, så kunne Peter også afsløre en stor ændring, som han selv insisterede på at få indført.

Det kan du læse mere om herunder.

Hvor lyder det bare spændende, Peter.

Synes du, at det lyder som nogle gode emner, og skal du se med? Skriv i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen, så flere kan skrive.