Foto: Anthon Unger/Her&nu/Ritzau Scanpix

Trist besked: Jonatan Spang skal skilles

‘Tæt på sandheden’-værten skal skilles fra sin hustru. Hans manger bekræfter nyheden.

Efter at havde været sammen med kæresten Louise Ryberg i længere tid, valgte Jonatan Spang i sommeren 2020 at blive gift med sin udkårne.

Det følgende forår blev parret forældre til en lille pige.

Men nu er kærligheden brast mellem ægteparret. Det skriver Ekstra Bladet.

Bekræfter den triste nyhed

Det er Jonatan Spangs manager, der bekræfter nyheden om skilsmissen overfor avisen.

– Jeg kan bekræfte at, Jonatan og Louise har valgt at gå hver til sit. De har ikke yderligere kommentarer, og det håber jeg, I vil respektere, udtaler Annette Wigandt til Ekstra Bladet.

Gennem sin karriere har Jonatan Spang lavet mange ting. Han startede som standup-komiker, men har sidenhen spillet både teater og lavet film, været direktør for Nørrebro Teater samt lavet podcasts.

De seneste par år er det dog programmet ‘Tæt på sandheden’, der har sat Jonatan Spang på landkortet – et program han tidligere i år blev nødt til at sygemelde sig fra.

Sygemeldt

Tilbage i april kom det frem, at Jonatan Spang var nødt til at holde en pause fra det populære program ‘Tæt på sandheden”. Her har han siden starten været vært på programmet, men nu var han nødt til at trække stikket for en stund.

– Efter mere end 135 afsnit af “Tæt På Sandheden” må jeg erkende, at jeg gennem en længere periode har trukket på mine reserver. Jeg er træt og for at kunne genoprette min energi, har jeg lige nu brug for at holde en længere pause, skrev han på Facebook, da han offentliggjorde nyheden.

De efterfølgende afsnit var Esben Pretzmann gæstevært på programmet.

Det er ikke første gang, at der har været en gæstevært på programmet. Da Jonatan Spang var på barsel med datteren, overtog komikerkollegaen Hadi Ka-Koush jobbet.

Hvornår Jonatan Spang vender tilbage til ‘Tæt på sandheden’ er ikke endnu oplyst.

Nu hjælpes vi ad med at sende varme tanker til Jonatan Spang og hans familie i den svære stund.