Manden gad ikke at cykle i regnvejr, og besluttede sig for at opfinde en kombineret cykel og bil.

Landet der har beriget hele verden med Volvo, ABBA, IKEA og surstrømning (afhænger af smag og behag), har gjort det igen. En svensker er kommet på den finurlige ide at kombinere alles to favorittransportmidler, cyklen og bilen, hvilket har resulteret i opfindelsen af PodRide. Hele ideen bag opfindelsen udspringer fra, at opfinderen ønskede sig en cykel, der kunne holde ham tør i dårligt vejr, og var komfortabel at sidde på. Dette kunne han sjovt nok ikke finde, og besluttede sig derfor at tage sagen i egen hånd. Han byggede PodRide, der udefra ligner en bil med vinduesviskere, billygter og blinklyse – men når man åbner døren, så kan man se, at der faktisk gemmer sig en specialdesignet elektrisk cykel under karroseriet. Det er ganske enkelt genialt, og man undgår på den måde at skulle bekymre sig for dårligt vejr, eller smerter i numsen.

Den kombinerede bil/cykel vejer 70 kg, har fire hjul og kan nå hastigheder på omkring 25 kilometer i timen. Den har hverken rat eller styr – og man styrer PotRide ved at bruge håndtag og bremser, der sidder på hver side af det komfortable såde.

Elcykelbilen er perfekt, når vejret er dårligt – men om sommeren kan man selvfølgelig rulle vinduerne ned, og nyde solen. Som om dette ikke var nok, så har PotRide også et lille bagagerum!

Jeg er hvert fald solgt, og skal helt sikkert have en, når den kommer på markedet (hvis den er lovlig på de danske veje). Se lige når opfinderen kører rundt på den – det er så smukt!

Synes gerne om Newsner for flere af den slags artikler.