Manden ville sprede julestemning til naboerne – så fandt han mega-lyskæderne frem

Julen er her og i hvert andet vindue kan man se julelys og julestjerner, som spreder julestemningen til alle forbipasserende. Folk elsker at pynte op og fejre den højtiden, som handler om varme og medmenneskelighed.

Men nogle mennesker tager dekorationerne og julelysene et skridt videre.

Norske Sverre-Jan Rønneberg havde en helt anden idé til, hvordan han kunne skabe julestemning i sit nabolag. Han fandt sig en 45 meter lang lyskæde og satte den fast på sin gravemaskine.

Nu har Sverres imponerende og anderledes julepynt succes over hele nettet.

Sverre-Jan Rønneberg er til dagligt chef for en anlægsvirksomhed i den norske kommune Stranda, og for nyligt fik han en idé til at skabe ekstra god julestemning til sine naboer.

Med sin gravemaskine af mærket Volvo 210B lyser han hele området op med en 45 meter lang lyskæde, som indeholder 450 lys.

– Det var for at give lidt ekstra julestemning til dem, som bor her. De fleste her bor på den anden side af dalen en jeg, og de har god udsigt til gravemaskinen, siger han til Anlegg & Transport.

Det er faktisk ikke virksomhedens gravemaskine, som er blevet pyntet – det er Sverres private gravemaskine, som ellers plejer at stå hjemme på gården.

– Jeg bruger den ikke så meget på denne tid af året, så det passede godt at pynte den, siger han.

Måske noget at prøve for dem, som vil tage julen og lyskæderne et skridt videre. Del gerne historien med nogen, som kan blive inspireret af Sverres herlige idé!