Marsvin efterladt i affaldssæk i skoven – reddet af opmærksom svampeplukker

Barbro Andersson var i fredags i skoven for at plukke svampe, men det var noget helt andet end svampe, hun fandt.

I en affaldssæk efterladt i skoven fandt hun marsvin, som tilsyneladende var efterladt der for at dø. Nu skriver hun om sit uhyggelige fund på Facebook.

Det var i fredags, at Barbro Andersson, som bor ved byen Gnesta i Sverige, gjorde opdagelsen.

Nogen havde efterladt fire marsvin i en affaldssæk ude i skoven.

I affaldssækken lå der haveaffald og de fire marsvin, hvoraf et af dem var dødt. De tre overlevende marsvin stak hurtigt ud af affaldssækken, som Barbro selvfølgelig havde åbnet for, da hun ville se, hvad der bevægede sig i sækken.

Barbro ringede med det samme efter hjælp, og det det lykkedes at fange de resterende tre marsvin.

– De er forbavsende hurtige, de små dyr. Vi brugte omkring en time, inden vi fik fanget dem, fortæller hun til Södermanlands Nyheter.

Kort efter fortalte hun om episoden i den svenske bys Facebook-gruppe.

Barbro har desuden anmeldt sagen til politiet som dyreplageri og sørget for, at marsvinene blev overdraget til en frivillig dyreorganisation, som nu tager sig af dem.

Del gerne historien, så vi kan sætte fokus på dyreplageri!