Mødtes for 1 år siden – nu skal 92-årige giftes

Det er aldrig for sent at finde kærligheden.

Spørg bare 92-årige Hemmi Jaara og Eila Kauppi fra den finske by Uleåborg.

De mødtes for mindre end et år siden, og det var kærlighed ved første blik.

Nu skal parret giftes.

Det var en aften for ældre mennesker på Uleåborgs Universitet, at Hemmi og Eila fik øjnene op for hinanden.

De to 92-årige begyndte at tale og syntes ret hurtigt godt om hinanden. Det viste sig desuden, at de var født på præcis den samme dag, 7. november 1924.

Det må simpelthen være skæbnen.

– Ingen af os ville slippe hinanden, siger parret til Ilta-Sanomat.

Hemmi og Eila besluttede sig for at mødes igen, og kærligheden voksede bare.

Nu, cirka et år senere, bor de sammen i en villa – og på søndag, dagen inden begges 93-års fødselsdag, skal parret altså sige ‘ja’ til hinanden foran mere end 100 gæster. For Eila bliver det hendes første bryllup, mens Hemmi gifter sig for anden gang.

– At blive forelsket føles præcis, som da man var ung, siger de til Kaleva.

Det er aldrig for sent at finde kærligheden. Del historien hvis du er enig!