Der er gået 5 år siden tragedien skete på en frygtelig dag i marts 2012, som Stephanie Decker fra Henryville, USA, aldrig vil glemme.
Hun var netop kommet hjem til sine to børn, Dominic og Reese. Det begyndte at blæse op til storm, og uvejret blev bare værre og værre. Stephanie var taknemmelig over, at de var indendørs og ikke ude i den frygtelige storm.
Men uvejret tog til i styrke. Det var ingen almindelig storm, men en tornado, der bragede gennem byen med en hastighed på mere end 280 kilometer i timen.
Hele huset rystede, og Stephanies mand sagde, at hun og børnene hurtigt måtte i sikkehed i kælderen.
Hun tog børnene, som dengang var otte og fem år gamle, med ned i kælderen og pakkede dem ind i tæpper.
Det lød som om, at huset blev kørt over at et tog, fortæller Reese til People, og Stephanie lagde sig ovenpå børnene for at agere et menneskeligt skjold.
Hendes valg om at reddes sig selv eller børnene var helt enkelt.
Hun kan huske det, som var det igår, at den store stålbjælke, som holdt huset sammen, faldt ned og knuste begge hendes ben.
Men det var ikke ovre endnu. Endnu en tornado smadrede sig vej gennem Stephanies hus, og selvom hun sad fast, og hendes ben var knust, kunne hun fyldt med adrenalin som en superhelt flytte sin overkrop for at beskytte sine børn.
Det resulterede i syv brækkede ribben og en punkteret lunge.
Stephanie havde holdt kontakten med sin mand via sms, men efter at han havde sendt fire beskeder uden at få svar, begyndte han at mistænke, at noget var galt.
Mens hun lå der alvorligt såret, besluttede hun, at hun ville gøre noget meningsfuldt med sit liv, hvis hun overlevede.
Da stormen havde lagt sig, kunne Dominic og Reese løbe ud for at hente hjælp til deres mor. Hun mistede begge ben, men overlevede. Vejen tilbage var lang, men Stephanie kæmpede og fik to supermoderne benproteser.
Et år efter ulykken grundlagde hun Stephanie Decker Foundation, en organisation, som hjælper børn, der har mistet arme eller ben, med at dyrke sport. Indtil nu har hun hjulpet 250 børn. Desuden rejser hun land og rige rundt for at motivere andre.
Familien byggede aldrig deres smadrede hus op igen, men flyttede istedet 15 minutter væk til Sellersburg, Indiana.
Stephanie har aldrig angret sit valg, tværtimod, hun havde sågar gerne ofret sine arme, hvis det havde været nødvendigt.
Hun ser ingen hindring i sit liv uden ben, men kun muligheder. Her kan du se et interview med Stephanie lavet kort tid efter ulykken.
Del, hvis du også synes, at Stephanie er en ægte helt og et forebillede!
