Moren fik et opkald fra det brændende højhus i London – det var den unge datter der tog afsked

Den katastrofale brand, der brød ud i et højhus i London onsdag, har indtil videre kostet 17 mennesker livet og gjort, at cirka 30 mennesker er blevet indlagt på hospitalet. I de timer, hvor branden hærgede, var mange pårørende fortvivlede og bekymrede. En af dem var 27-årige Gloria Trevisans mor, der fik et opkald fra datteren, som ville sige farvel. 

Nu deler hun sin historie. 

27-årige Gloria Trevisans liv var kun lige begyndt. Hun og hendes kæreste Marco var flyttet fra Italien til London, så Gloria kunne arbejde som arkitekt. Men de havde kun nået at bo der i tre måneder, inden det forfærdelige skete. Det skriver den svenske avis Aftonbladet, efter at Glorias families advokat har talet med nyhedsbureauet AP. 

Facebook/Gloria Trevisan

Da branden brød ud, var Gloria og hendes kæreste i lejligheden på 23. sal i Grenfell Tower. Da flammerne spredte sig, vidste menneskerne i bygningen, at de ikke kunne komme ud. Gloria ringede til sin mor hjemme i Italien flere gange, rædselsslagen og fortvivlet. Da ilden havde spredt sig, kom det sidste opkald. 

“Flammerne er i stuen”, sagde datteren. Så tog hun afsked med sin mor. Efter det kom der ikke flere samtaler, og Gloria er ikke blevet fundet. 

Efter branden er der blevet talt en del om de personer, der aldrig havde en chance – de mennesker, der boede på de øverste etager, hvor brandmændene ikke kunne komme op, og man frygter, at Gloria og hendes kæreste er blandt de personer. 

I øjeblikket er flere personer, som skal have befundet sig i bygningen, savnet, og ifølge politichef Stuart Cundy kan der gå uger og måske endda måneder, inden man har det endelige antal dødsofre, skriver Aftonbladet.

Vores tanker går til brandens ofre og deres pårørende. Vi håber, at de, der er savnet, bliver fundet i live.