Mystisk! Hvad er der sket med OL-bassinet?

OL er i fuld gang, og legene byder på op- og nedture, store bedrifter og smertende nederlag. Alt sammen sportsligt, når der konkurreres i 26 sportsgrene med i alt 36 discipliner.

Ingen større mysterier har ramt OL på den sportslige side endnu (udover, at mange atleter spiser på McDonalds i den lukkede OL by, hvor de bor).

Men et stort mysterium har ramt arrangørerne af vandsportsgrenene.

 

For normalt er vandet til svømmerne, udspringerne, polo-spillerne og alle de andre OL-“fisk” ganske klart og friskt at se på.

Men ikke længere.

For i det ene bassin er der gået noget grueligt galt. Det er nemlig blevet fuldstændigt grønt. Eksperter og kommentatorer verden over er meget overraskede, og kan slet ikke regne ud, hvad der er sket.

Den kendte udspringer Tom Daley fra Storbritannien har lagt et billede ud af det mystiske OL-fænomen, som du kan se herover. Han vandt i øvrigt bronze med sin udspringsmakker i forgårs, hvor det grønne vand heldigvis ikke påvirkede ham.

Flere tror, at det er alger, der er vokset i vandet og har gjort det grønt. Andre tror, at det er arrangørerne, som bevidst har puttet grøn farve i vandet, for at få det til at ligne det brasillianske flag. Men ingen ved det endnu.

Hvad tror du, der er sket med vandet i det ene bassin? Skriv gerne en kommentar, så vi kan sammen kan blive klogere på mysteriet.