I Legoland kan du købe dig foran køen, og jeg vil heri forklare, hvorfor det er et elendigt koncept.
Dette er en kronik. Holdningerne heri er skribentens egne.
I har helt sikkert hørt den her på et eller andet tidspunkt:
De rige har mange glæder.
Det medgiver jeg på rigtig mange måder, men jeg er simpelthen også nødt til at sige, undskyld mig, men hvad fanden foregår der?
Siden ruder konge var knægt har vi hørt på, at de rige har mange glæder.
“Har du set, at Torben fra nummer 14 har købt ny bil?”
“Ja, de rige har mange glæder”.
I den seneste tid er det dog et andet eksempel, der har stjålet overskrifter landet over.
Legoland. Vores elskede forlystelsespark, som vi kan prale af i udlandet, og som stolt er med til at symbolisere de danske ting, som vi har bidraget med i verden.
Ligesom vi kan prale af H.C. Andersen.
Alle kender den lille havfrue, og alle kender Lego.
I disse dage er det dog ikke sammenholdet eller stolheden over at være dansk, der er i fokus. Det er kapitalismen.
I et debatindlæg i Politiken valgte Ronni Lundegaard i sidste uge at fortælle om sin oplevelse i den danske forlystelsespark.
Hvorfor må vi springe over, Far?
Her var han ude for en særlig situation, der både fik ham til at krumme tæer, men som også har fået ham til tasterne.
På et tidspunkt befinder Ronni sig i køen med sin kone og tre døtre, hvor en far sammen med sine to børn går foran i køen.
Foran folk, der ellers havde ventet i 45 minutter på deres tur.
Ifølge Ronni overhørte han børnene spørge deres far, hvorfor de egentlig måtte springe over, hvortil svaret lød “fordi vi har flere penge end dem”.
Denne vederstyggelighed af en mulighed skyldes, at Legoland – som den eneste forlystelsespark i Danmark – benytter det såkaldte fast track eller reserve and ride.
For at forklare konceptet, så kan du – oven i din allerede købte billet – tilkøbe et produkt, der giver dig mulighed for at beholde din plads i køen, imens du laver andre ting, eller vælge at springe køen over med det samme.
Hele herligheden skal du kun betale mellem 299 – 799 ekstra for.
Jeg vender lige her tilbage til mit indledende “undskyld mig”.
Er jeg den eneste, der går op i køkultur i det her land?
Da jeg skulle lære mit barn, hvordan man opfører sig ordentligt i offentligheden, så forklarede jeg da som noget af det første, at der er noget, der hedder køkultur, og at man ikke må springe over i køen. På den måde respekterer man de andre mennesker i butikken.
Hvorfor?
Fordi vi mennesker alle er lige meget værd, og vi skal behandle hinanden pænt.
Jeg vil endda sige, at jeg altid har set det som værende en vigtig del af de danske værdier, at vi kan udvise den her respekt overfor hinanden.
Artiklen fortsætter under billedet…
Børnene oplever, at alle ikke er lige
Overfor TV 2 har Ronni understreget, at han ikke forsøger at udskamme forældrene, men derimod er det Legoland, han ser et problem med.
– De her børn oplever, at børn ikke er lige, og det har jeg det stramt med. Der er nogle forældre, der ikke har midler til at gøre det, og de skal se deres børn blive kede af det, fordi de bliver sprunget over i køen.
Her deler jeg samme holdning, fordi forældrene køber jo bare et tilgængeligt produkt (selvom man selvfølgelig vælger at acceptere at henkaste de her værdier, når man køber produktet).
Nogle vil argumentere for, at alle ting i livet ikke er ens, og som tidligere nævnt: “de rige har mange glæder”.
Men husk lige på, at du ikke er hævet over andre grundet din økonomiske situation.
Det er til udenlandske turister
Det er sgu lidt sjovt, for hvis kendte opfører sig respektløst, så har svaret lydt gentagende gange, at det er fordi, de er ligeglade, fordi de er kendte og har penge.
Er det ikke nøjagtig det samme, som Legoland giver folk mulighed for at udvise her.
“Vi er super ligeglade med køkulturen, fordi vi har penge, så den regel gælder ikke for os”.
Christian Woller, der er direktør i Legoland, har forsvaret det ved at sige, at det for det meste er tiltænkt udenlandske turister, fordi de er på besøg i kort tid, men den køber Ronni ikke.
Til DR spørger han, om man i stedet ikke burde sige til turisterne, at der er mulighed for at få de her oplevelser, men du får også en masse danske værdier med, for det er en del af oplevelsen.
For har det ærligt ikke altid været en del af oplevelsen?
Ja, jeg hader da også at tage i Tivoli eller en hvilken som helst anden forlystelsespark, når det er weekend/ferie eller sommer, fordi jeg ved, at så er der nok størst risiko for flest mennesker og lang ventetid.
Men hvis jeg alligevel vælger at tage derind, så har jeg samtidig vurderet, at jeg har det okay med at skulle stå i kø. Jeg ved, at det kommer til at ske.
Ellers må jeg da gøre det uden for sæson eller når det er overskyet.
Jeg betaler da ikke bare ekstra og siger: “så gælder den regel ikke for mig”.
De danske værdier taber
I forhold til Christian Wollers udtalelse om udenlandske turister, så kan jeg omvendt spørge om følgende: Jeg bor på Sjælland, og jeg vil som besøgende i Legoland også være der i kort tid. Skal jeg så finde mig i, at folk springer mig over i køen?
Det skal jeg selvfølgelig ikke, for det er jo her, at Legoland vil sige, at så skal jeg da bare også købe en fast track-billet.
Så vinder jeg, så vinder turisten, og så vinder Legoland, for jeg har lige givet dem en masse penge.
Men der er også en taber. Vi vælger nemlig fuldstændig at give op på de danske værdier.
Rosa Lund har eksempelvis udtalt følgende til DR.
– Jeg synes, at det er vigtigt, at man lærer at stå i kø, at man lærer, at man skal vente på, at det bliver ens tur. Køen er jo et af de eneste steder i det her ulige samfund, hvor vi alle sammen er lige. Og det synes jeg da, vi skal holde fast i.
Hvad bliver det næste?
Hvad bliver det næste, hvis vi følger Legolands metode?
Hvad hvis alle køber fast track-billetter i Legoland? Så er der jo ikke nogen at springe over, hvis alle kan gøre det.
Så kommer der bare fast track-plus eller plus-plus, og så kan du springe dem over, som kan springe de andre over.
Det er et forfærdeligt koncept, der viser, at penge er mere værd end vores værdier, og det er en forfærdelig ting at lære vores børn.
For at vende tilbage til mit første eksempel med Torben og hans nye bil, så er der helt sikkert også dem, der vil sidde tilbage nu og sige: “men hvis det er okay, at Torben køber en ny bil, fordi han har råd til det, hvorfor er det så ikke okay, at han køber en fast track-billet?”
Fordi Torbens nye bil går ikke ud over andre mennesker, og det skader ikke andres oplevelse.
Torben skal være hjertelig velkommen til at forbedre sin egen køreoplevelse, men det skal bare ikke gå ud over os andre.
Hvad tænker du om fast track-produktet og Ronnis oplevelse?
Er det okay at betale sig foran i køen og tilsyneladende være ligeglad med vores værdier? Skriv i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen, så flere kan skrive.
