For mange er julen den absolut bedste tid på året. Der pyntes i hjemmet, adventskransene tændes og en ellers mørk årstid bliver lidt lysere.
Man spiser godt, har fridage, får julegaver og kan være sammen med familien.
Men for alle bliver det ikke en glad og hyggelig tid. Specielt ikke, hvis ens kære familiemedlemmer ikke kan være nærværende.
Bethany Arnolds vidste, at det ville blive endnu en jul uden hendes far. Han arbejdede i Irak og hun havde kun set ham to uger i de senste to år.
Men hun vidste, at hendes far tænkte på hende hele tiden, og hun havde tidligere givet ham et hjerte, som hun vidste, at han altid bar med sig.
Alle børnene i Bethanys klasse skrev til julemanden.
Mens klassekammeraterne ønskede sig det ene legetøj efter det andet, så ønskede Bethany sig kun én ting. At få sin far hjem til jul.
En dag dukker julemanden op i klasseværelset, og alle eleverne får præcis det, de havde ønsket sig.
Lykken er total hos alle undtagen Bethany, men hun ved godt, at hendes ønske er svært at opfylde, da hendes far har et vigtigt job, hvor han hjælper mange mennesker.
Hun vil dog gøre et sidste forsøg hos julemanden. Med tårer i øjnene beder hun julemanden en sidste gang, om hun ikke kan få sin elskede far hjem til jul.
Da kigger julemanden hende i øjnene og giver hende noget, som engang tilhørte hende, et hjerte.
Bethany ser overrasket ud, men det er ikke noget i forhold til, hvordan hun reagerer, da julemanden tager skægget af. Hun opdager nemlig, at det er hendes far, som er julemanden.
For mig er det præcis, hvad julen handler om; at omgås dem man elsker.
Her kan du se en video af, hvordan det hele gik til. Det er umuligt at holde tårerne tilbage, når man ser denne eventyrlige genforening.
Julen skal være fyldt af glæde. DEL gerne denne video, hvis du ikke vil have, at nogen du kender, skal være enesom denne jul.
