Ski-fyren vil imponere en pige – det går helt galt

Alle har vi vel forsøgt at imponere vores omgivelser med et heftigt trick eller stunt.

Nogle gange lykkes det, og så bliver vi mødt med beundren og applaus – men andre gange går det bare helt galt.

I dette klassiske Youtube-klip er en familie på skiferie i Østrig. Faderen står med kameraet og følger moderen og barnets tur ned ad skibakken – men ved bakkens afslutning er der noget, som stjæler deres opmærksomhed.

Der står nemlig den forhenværende aplintstjerne Didier Cuche og kaster lidt rundt med sin ene ski.

Første gang går det fint, men da hele familien kigger på ham, beslutter Cuche sig for at ville imponere lidt ekstra.

Det går bare slet ikke, som han havde regnet med…

Cuche svinger sin ski direkte ind i bussens rude – og showet tager noget af en slutning, da han bliver mødt af den mildest talt irriterede buschauffør. Men efterfølgende løste det hele sig alligevel.

“Jeg tog en kop kaffe med buschaufføren og reddede tingene ud,” skrev alpintstjernen ifølge Expressen på Facebook efter hændelsen.

Om det er helt ægte eller ej, fortæller historien ikke noget om – men sjovt er det i hvert fald.

Del gerne videoen med nogen, som du ved, kunne finde på at gøre noget så klodset!