Syg mand blev pludselig rask – efter et besøg fra sin elskede hest

Kærligheden til ens dyr kan være utrolig stærk. Det er brasilianske Francisco Mena nu et rask bevis på.

At være indlagt på hospitalet i længere tid kan være deprimerende nok i sig selv, men for Francisco var det ekstra hårdt, eftersom han ikke kunne møde sin elskede hest Esquilador.

Men familien havde forberedt en overraskelse på hans fødselsdag.

Francisco Mena havde været indlagt på et hospital i Porto Alegre, Brasilien, i fire lange måneder. Han var blevet indlagt grundet en skade på tarmen, og hans helbredelse tog længere tid end lægerne havde forventet. Francisco mistede appetitten og tabte sig meget. Til sidst var han blevet for svag til at gå, hvorfor han endte i en kørestol.

Ingen medicin syntes at hjælpe, og han blev deprimeret. Men alt dette skulle forandres, da han fik at vide, at hospitalet og hans familie havde arrangeret et besøg fra hans elskede ven Esquilador.

Hospitalet havde før sørget for at patienternes hunde kunne komme på besøg for at kvikke det ellers triste hospitalsliv op. Men Esquilador var lidt større end en hund. På trods af dette var hospitalet overbevist om, at et besøg var muligt. Det skulle dog foregå uden for indgangen til hospitalet.

I sidste uge fejrede Francisco sin 65-āris fødselsdag, og hans elskede hest blev kørt til hospitalet i en hestetraler. Det var et lykkeligt gensyn.

Og det skulle vise sig at betyde mere for Francisco, end hvad lægerne først havde forventet.

Efter besøget forandredes Franciscos tilstand til det bedre. Hans læge, Daniel Souto Silveira, beskriver hans helbred efter besøget som en ændring fra dag til nat. Han beskrev det som om, at hesten havde reddet patientens liv.

Det gik hurtigt. Blot få dage efter hestens besøg havde Francisco fået det bedre, og nu håber lægerne, at de kan udskrive ham allerede i denne uge.

Det her er virkelig en fantastisk historie! Mødet med sin elskede hest gav Francisco livsglæden tilbage, og det var netop, hvad han havde brug for at blive rask igen.

Vores dyr betyder så meget for os. Del historien med dine venner på Facebook, hvis du er enig!