Uhyggelig video viser hvordan forkert monterede trailere kan blive en dødsfælde på vejen

Færdelsulykker, hvor trailere og campingvogne er involveret, er ikke et sjældent fænomen. Det blev Kristie Cox bevidst om på den mest smertefulde måde overhovedet.

Da hendes mand Jeremy Cox kørte på en motorvej i Minnesota i 2010, rev en trailer sig fri og kolliderede med Jeremys bil i høj fart.

© Inside Edition

Ulykken dræbte både ham og deres 3-årige datter Isabel. Mirakuløst nok overlevede parrets nyfødte søn Liam. 

“En stor del af mig døde den dag, de forsvandt”, siger Kristie og fortsætter:

“Jeg savner dem hver dag.”

© Inside Edition

En overvågningsvideo afslørede bagefter, at anhængertrækket ikke var monteret korrekt. Anhængeren havde heller ikke noget sikkerhedskabel, og det fik katastrofale konsekvenser.

“Hvis de havde sat alt rigtigt på den dag, havde Liam stadig haft sin far og sin søster”, siger Kristie.

© Inside Edition

Videoen herunder viser, hvilken dødsfælde en forkert monteret trailer kan blive på vejene.

Den første sekvens viser en hvid campingvogn, som kører på en tæt trafikeret motorvej i New Jersey. De dramatiske billeder kommer fra et mobilkamera og blev filmet af en anden fører mandag den 24. juli. 

Utroligt nok var der ingen, der kom til skade i dette tilfælde, skriver Inside Edition.

“Jeg håber, at min fortælling i hvert fald kan få nogen til at lære at sætte deres trailere på og køre dem på en sikker måde. Og hvis du ser nogen, der ikke gør det rigtigt, så tag et øjeblik og tal med dem om, hvad de gør galt. Det kan redde nogens liv”, siger Kristie. 

© Inside Edition

Ifølge bileksperten Lauren Fix ved mange mennesker ganske enkelt ikke, hvordan man kobler en trailer rigtigt til. Meget tyder på, at det føles besværligt, og de tager chancen, når tålmodigheden slipper op. 

Heldigvis er der god information at hente om de danske regler for anhængere, blandt andet hos Rådet for Sikker Trafik.

Her får du en tjekliste, som er god at gå igennem, inden du kører med trailer:

Sørg for, at…

  • … Parkeringsbremsen ikke er trukket.
  • … Bremserne virker, som de skal.
  • … Lasten er ordentligt fastspændt og ikke kan rive sig løs. 
  • … Lasten er velfordelt.
  • … Dæktrykket hverken er for højt eller lavt.
  • … Blinklys og lygter virker, som de skal. 
  • … Støttehjulet er ophejst og låst.
  • … Sikkerhedskablet sidder ordentligt fast.
Del gerne informationen videre på Facebook – sammen kan vi hjælpe hinanden med at gøre vejene sikrere!