Vejarbejderen ringer 112 efter at teenageren kaster sig ud af bilen og beder om hjælp

At støde på vejarbejde, når man kører i bil, plejer oftest at være lidt irriterende. Det går langsomt, der opstår køer, og alle stressede mennesker, som har travlt, har svært ved at holde sig fra at dytte, selvom de ved, at det ikke hjælper. 

Men for denne 18-årige blev vejarbejdet en redning i nøden. 

Det var i juli 2015, at vejarbejderen Kevin Huntington bemærkede en bil på vejen, der kørte mod ham med høj hastighed. Der sker tit meget, når Kevin er på arbejde, men denne dag kommer han aldrig til at glemme. 

Ud af den susende bil sprang en teenager, der bagefter løb lige mod ham. Hun var helt oppe at køre og bad ham ringe efter politiet. Han vidste, at det var alvor og ringede med det samme. Det, hun fortalte bagefter, fik Kevin til at gyse. 

“Jeg spurgte hende, om hun var okay, og hun sagde nej. Der var en mand, der prøvede at dræbe hende. Så bad jeg hende blive bag mig og sagde, at jeg ikke ville lade nogt ske hende”, siger Kevin til CBS. 

Kevin prøvede at trøste den unge kvinde og sørgede for, at hun var sikker, til politiet ankom. 

Politiet havde allerede hørt om kidnapningen, men nu vidste de også præcis, hvor de skulle lede efter forbryderen. 

Straks efter at Kevin ringede, blev gerningsmanden, Aaron berg, anholdt for kvælning, kidnapning og seksuelle overgreb mod kvinden. 

Efter at Aaron blev sat bag lås og slå, kunne kvinden endelig føle sig sikker, og Kevin havde lært en lektie, han gerne vil dele. 

“Tag telefonen og hjælp til. Du ved aldrig, hvis liv du kan redde”, siger Kevin til CBS. 

Kevin er virkelig en helt og en påmindelse om, at hvem som helst kan blive forskellen mellem liv og død, når vi mindst venter det. 

Del gerne, hvis du også synes, at Kevin er en rigtig helt!