Vidnet ser manden kaste noget på vejen – klodser bremserne da de ser den lille bylt bevæge sig

Nogle gange hører jeg historier fra virkeligheden, som er så forfærdelige, at jeg knapt kan tro, at de er sande. Findes der virkelig så onde mennesker?

Heldigvis fik denne historie en lykkelig slutning. 

Hændelsen udspillede sig i Colorado Springs, USA, i fredags, og det er utroligt, at det overhovedet endte så godt, som det gjorde. Tracy Willner er en af de helte, som greb ind. 

“Jeg skreg bare: ‘Kan nogen ringe 112, ring 112, min telefon er død’”, fortæller hun til KKTV.

Tracy Willner og hendes mand kørte i deres bil i Colorado Springs i fredags, da de pludselig så en mand, der opførte sig underligt. De havde standset for rødt, og længere fremme stod manden med noget i favnen. Det virkede som om, at han bare ventede på, at bilerne skulle begynde at køre igen, og han gjorde sig klar til at kaste noget. 

Tracy anede uråd og bad sin mand om at sænke farten. 

Billede: Youtube

Manden kastede ganske rigtigt noget ud på vejen. Først troede Tracy, at det var en hund. Den lille krop landede på asfalten, og bilen foran nåede kun lige akkurat at undvige. Da Tracy kom tættere på, så hun til sin forskrækkelse, hvad det var, manden havde kastet.

Det var et lille barn.

Tracy kastede sig ud af bilen og løb han til drengen. Han var gennemblødt og skrækslagen, og hun lagde sine arme om ham for at trøste. Samtidig løb hendes mand og to andre vidner efter manden, som havde kastet drengen. De fik ham nedkæmpet og holdt ham fast, mens de ventede på politiet. 

Tracy Willner hyldes som en helt efter at have reddet drengen. Billede: Youtube/KKTV

Det viste sig, at den lille dreng var i familie med manden, som havde kastet ham. Det var hans fars fætter, som havde kidnappet ham. Manden var påvirket af alkohol på gerningstidspunktet. 

Han nægter anklagerne, men drengens familie gik i lørdags ud på Facebook og bekræftede, at deres søn var blevet bortført af kusinen. De takkede også alle vidner på stedet, som havde reddet den lille dreng, Ben. 

“Vi er så glade for, at Ben har det godt og er taknemmelige overfor den engel, som holdt om ham, mens han skreg på sin mor”, skriver de og fortsætter: “… Ingen ord kan beskrive, hvor taknemmelige vi er for det, du gjorde.”

Selv synes Tracy ikke, at hun er nogen helt. 

“Alle siger ‘tak’ hele tiden, men jeg behøver ingen tak. Jeg gjorde bare det, man skal gøre. Vi skal passe på hinanden, for hvis det var dit barn, ville du også gerne have, at der var nogen til at trøste det”, siger hun til KKTV. 

Farens fætter er nu anholdt mistænkt for mordforsøg og børnemishandling. 

Sikke en frygtelig hændelse – og hvilket held, at det endte godt! Del gerne denne historie videre for at hylde Tracy og de andre, som greb ind i fredags. De er alle helte, synes jeg!