Børn kan føle sig trygge ved bevidstheden om, at voksne hjælper dem, når uheldet er ude. Men hvad sker der, hvis en voksen kommer til skade eller får det dårligt, når der kun er et barn i nærheden?
Tanken er væmmelig, og for den amerikanske mor Lori Keeney blev den virkelighed. Gudskelov viste det sig, at hun havde en skytsengel i sin tiårige søn.
Det som begyndte som en fredfyldt sommermorgen, endte i en kamp mellem liv og død. Lori Keeney ville tage sig en svømmetur i poolen i baghaven, da hun pludselig fik et epileptisk anfald.
Det sidste hun husker er, at hun mistede kontrollen over sin krop og begyndte at få krampe i vandet. Hun gik i panik.
10-årig handlede lynhurtigt
Tiårige Gavin sad på terrassen, da han hørte lyden af intense plask fra poolen. Han kiggede derhen og så sin mor “synke i poolen”, som han beskriver det til Inside Edition.
“Jeg var lidt bange”
Gavin sprang straks op fra stolen for at løbe hen til poolen og dykke ned efter sin mor. Det hele blev fanget på video ved hjælp af det monterede overvågningskamera på muren.
“Jeg var lidt bange”, indrømmede den tiårige efter hændelsen.
Men i de kritiske øjeblikke lykkedes det drengen at håndtere frygten og handle hurtigt. Han trak hurtigt sin mor op og sørgede for, at hendes hoved var over vandoverfladen, mens han svømmede mod stigen.
Ved stigen fik han et problem. At løfte sin handlingslammede mor, samtidig med, at han skulle klatre op ad stigen var svært. Heldigvis havde hans farfar fået øje på dem på dette tidspunkt.
Reddede sin mors liv
Med hjælp fra farfar lykkedes det drengen at få mor op af poolen.
Takket være den tiåriges lynhurtige indsats fik moren ingen varige men.
Hun er nu kommet sig over hændelsen og er sin søn evigt taknemmelig.
“Han er helt klar min helt. Men jeg føler virkelig, at han er min skytsengel også”, siger hun ifølge Littlethings.
Se mere i indslaget herunder.