Skilsmisser går sjældent legende let. I de fleste tilfælde er der en hel del frustration, sorg og vrede indblandet. Det er en afslutning, som er kommet af, at man ikke kunne enes eller, eller at den ene partner ønskede noget andet. Det er nok derfor, mange har svært ved at komme overens efterfølgende, men har man børn sammen, så kan man ikke kappe båndene helt.
Med det sagt kan mange voksne lære af Codie LaChelle McPhates far, som udfører den fineste gestus for sin ekskone.
Mange ville nok sige “det er ikke mit problem”, hvis ens eks behøvede hjælp til noget. Denne amerikanske far har dog begravet stridsøksen for længe siden og stiller op for sin ekskone, selvom hun ikke beder ham om det.
Slår ekskonens græsplæne
I 2018, da datteren delte billeder af sin far sammen med en forklaring på, hvad han var i gang med, gik indlægget hurtigt viralt. Folk blev rørt over årsagen til, at faren fortsætter med at slå sin ekskones græsplæne, efter alle disse år.
Indlægget bliver stadig delt flittigt på de sociale medier.
“Det her er min far, som slår min mors græsplæne. De har været skilt i 28 år”, indleder Codie LaChelle McPhates sit populære indlæg, som er blevet delt videre af Café Mom.
Hun fortsætter:
“Min mor har dårlige knæ, og min stedfar arbejder uden for byen. Da mine yngre søskende spurgte: ‘Hvorfor slår din far mors græsplæne?’ sagde jeg til dem, ‘Fordi hun havde brug for hjælp, og han vidste, at hun ikke kunne komme herud for at gøre det, så han gjorde det’”.
Datterens hyldest til fraskilte forældre
At hendes halvsøskende ikke kunne forstå, hvorfor deres mors eks slog græsset, når han ikke boede der, viser hvor sjældent det er at hjælpe sin eks på den måde.
Datteren fortsætter sit Facebookindlæg med at hylde medmenneskeligheden:
“Så heldig er jeg at have fire forældre, som respekterer hinanden og ved, at i sidste ende er det eneste, som betyder noget, at vise dine børn (selv de som er 32 år gamle), hvordan man behandler mennesker og hvordan man elsker sin familie, uanset hvordan det ender.
Min far er med mig i Texas på ferie. Han bor ikke engang der, hvor min mor bor.
Så han gjorde ikke bare noget uselvisk for hende, han gjorde det for hende, mens han var på ferie. Han ønsker, at alle skal vide, at han ‘ikke er nogen helgen’. Han ønsker bare at vise, at du ikke behøver at opføre dig som en præst, men du kan hjælpe andre, når du har mulighed for det”.
Min far sagde, at han ikke gjorde dette for at blive hyldet.
Han sagde, at min mor og han besluttede, da de gennemgik deres skilsmisse, at de begge ville være voksne og behandle hinanden med respekt og medfølelse, for uanset hvordan deres ægteskab sluttede, så elskede de begge hinanden højt engang, og at den kærlighed – tæller for noget. At hvis de skulle opdrage deres børn til gode, søde mennesker, så skulle de være gode, søde mennesker”, skriver datteren.
“Ville gøre hvad som helst…”
“Jeg er meget heldig at have så fantastiske forældre.
Jeg ved, at min mor og far ville gøre hvad som helst for hinanden, fordi vi er en familie. Jeg er meget heldig, at have så fantastiske forældre”, afslutter hun indlægget.
Det her er ikke bare en fin gestus, som får en til at sige “årh”, men det får en til at tænke over, hvor fint livet kan blive, hvis man lægger stridighederne bag sig.
Del gerne hvis du vil inspirere andre.