I fredags blev den tidligere politiker Kristian Jensen gift med sangerinden Pernille Rosendahl i Hellig Nors Kirke i København.
Det er ikke mange uger siden, at det blev offentliggjort, at Kristian Jensen og Pernille Rosendahl efter tre års forhold var blevet forlovet.
Kristian Jensen var nemlig nede på knæ for sin Pernille under en ferie i Grækenland denne sommer.
Og nu har de fuldendt forlovelsen med et smukt september-bryllup, der foregik i Hellig Nors Kirke på Nørrebro i København i fredags ifølge seoghoer.dk.
Starten var svær
Det var kun de allernærmeste, der var tilstede ved ceremonien, hvorefter der blev afholdt en stor fest lørdag.
Traditionen blev dog heller ikke helt overholdt til punkt og prikke, for Kristian Jensen stod og ventede på sin brud ved indgangen til kirken, og de to fulgtes ind.
Deres forhold, der nu er blevet til et ægteskab, havde en vanskelig start, da Kristian Jensen stadig var gift med sin kone igennem 21 år, Trine Overmark Jensen.
Pressen blev narret
Parret havde tre børn sammen, men Kristian Jensen, der i dag er direktør, valgte altså kærligheden til sangerinden.
Pernille Rosendahl har ligeledes en søn fra tidligere forhold med bassisten Johan Wohlert.
Efter brylluppet lykkedes det det nygifte par at narre pressen ved at smutte ud af en bagdør væk fra nysgerrige fotograflinser.
Tillykke med kærligheden!
Del dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook!