Foto: Stine Tidsvilde/Ritzau Scanpix

Mascha Vang svarer på rygter om sponsoreret bryllup

Influencer Mascha Vang blev gift i storslåede omgivelser. Nu spekulerer flere på, om hele brylluppet faktisk var sponsoreret.

I august blev influencer Mascha Vang gift med Troels Krohn Dehli.

Brylluppet blev afholdt i de storslåede omgivelser på det populære Holckenhavn Slot.

Det har nu sat gang i spekulationer om, hvorvidt parret faktisk har betalt for hele brylluppet ud af egen lomme eller ej. Det skriver Se og Hør.

Som influencer er det nemlig en del af Mascha Vangs arbejde at samarbejde med brands, hvor hun får tilsendt varer, som hun reklamer for på sociale medier.

Foto: Stine Tidsvilde/Ritzau Scanpix

Derfor er der nu flere, der ifølge Se og Hør undrer sig over, om Mascha Vangs influencerjob har været i spil til brylluppet.

Som en del af arbejdet slår Mascha Vang nemlig billeder af alt fra hår, makeup og smykker op på de sociale medier.

Det gør hun i betalte partnerskaber, hvor hun får penge for at reklamere for varerne.

Mascha Vang afviser rygter

Men Mascha Vang afviser, at brylluppet skulle være sponsoreret.

Her fremhæver hun blandt andet slottet, hvor parret blev gift. Det har hun ifølge Se og Hør selv betalt for.

Parrets vielsesringe har også fået en del opmærksomhed.

Mascha Vang har nemlig tidligere samarbejdet med butikken, som har solgt smykkerne. Derfor har hun markeret dem som ‘betalt partnerskab’ på Instagram.

– Så selv om jeg har betalt ringene selv og i flere år har købt smykker hos dem til fuld pris, så skal jeg markere det som reklame, siger hun til Se og Hør.

Se alle billederne af vielsesringene nedenfor ved at trykke på pilen til højre på billedet.

Læs også: Mascha Vang er blevet gift: Rørende billeder fra bryllupsdagen

Del dine tanker om emnet i kommentarsporet under artiklen på Facebook.