Grevinde Alexandra dybt rystet: ‘Vi er kede af det og i chok’

Det er kommet som et stort chok for både prins Joachim, prinsesse Marie og grevinde Alexandra, at deres børn nu får frataget kongelige titler.

I kølvandet på nyheden om, at prins Joachims fire børn får frataget deres kongelige titler, udtaler hans ekskone grevinde Alexandra sig nu.

– Vi er alle uforstående over for beslutningen. Vi er kede af det og i chok. Det her kommer som et lyn fra en klar himmel, siger hun til B.T.

I en kommentar gennem hendes privatsekretær fremgår det, at grevinden ikke havde set beslutningen komme.

– Det er mit klare indtryk, at alle tre forældre er dybt chokerede, siger privatsekretær Helle von Wildenrath Løvgreen til BILLED-BLADET.

Klein Kr

Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Titlerne frafalder

Beslutningen omkring de kongelige titler træder i kraft fra nytår, og det virker altså ikke til, at forældrene er blevet kaldt i samråd omkring den.

Prins Joachim er far til fire børn, hvor de to ældste sønner, prins Nikolai og prins Felix er fra ægteskabet med grevinde Alexandra, som han blev skilt fra i 2004.

I 2009 blev han gift med prinsesse Maria, som han har sine to yngste børn med, prins Henrik og prinsesse Athena.

Eksempel følges

Dronning Margrethes beslutning ligger i tråd med lignende tiltag i eksempelvis det svenske kongehus.

Det understreges fra hoffets side, at det er med henblik på, at de fire børn i fremtiden skal skabe sig en tilværelse uden bånd til kongehuset.

Sikke nyt!

Del dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook!