Prins Joachim og prinsesse Marie indrømmer: Forholdet til kronprinsparret er kompliceret

Lørdag valgte prins Joachim og prinsesse Marie at give et opsigtsvækkende interview i Paris, hvor de taler ud om forholdet til kronprinsparret efter ændringen af deres børns titler.

Det var en tydeligt rørt prins Joachim og prinsesse Marie, B.T. lørdag havde sat i stævne til et stort interview i Paris.

Her stod de åbent og ærligt frem og fortalte, hvordan de ser situationen i deres familie, efter dronning Margrethe sidste uge meldte ud, at deres børn mister deres kongelige titler fra nytår.

Ikke mindst kommenterede de på forholdet til kronprinsparret, som prinsesse Marie ganske ærligt beskriver som ‘kompliceret’.

– Som det er. Det er kompliceret, nemlig. Det er det, siger hun.

Foto: Fd/Francis Dias/Ritzau Scanpix

Kronprinsesse støtter

Prins Joachim og prinsesse afslører samtidig, at de ikke har talt med kronprinsparret, siden nyheden brød ud.

Kronprinsesse Mary har, efter nyheden kom, da også været ude offentligt og bakke om dronningens beslutning, ligesom hun afslørede, at hendes egne børns titler også er til debat.

Prinseparret understreger også, at den store interesse for sagen – også fra udenlandske medier – har tæret på kræfterne.

Prins Joachim var rørt

Det er da også en tydeligt rørt prins Joachim, B.T. taler med, der på et tidspunkt må vende sig bort for at tørre tårerne væk.

Dog understreger de, at det på ingen måder er en del af deres overvejelser at træde ud af kongehuset, selv om den sidste tid har været svær.

Lige nu arbejder prins Joachim som forsvarsattaché i Paris, der er prinsesse Maries fødeby, og det har han altså tænkt sig at fortsætte med.

Varme tanker til prins Joachim og hans familie!

Del dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook!