Det er ingen hemmelighed, at der er krig på kniven mellem smykkedesigner Mai Manniche og Cengiz Salvarli.
Hvis nogen skulle være i tvivl, så nærer smykkedesigner Mai Manniche ikke ligefrem varme følelser overfor ‘Familien fra Bryggen’-kendissen Cengiz Salvarli.
Hele miseren startede, da Cengiz Salvarli i sin tid købte sin forlovelsesring til hustruen Geggo af den kendte smykkedesigner.
Her blev der efterfølgende sået tvivl om ringens ægthed, og det startede altså en sand fejde imellem de to.
Reaktionen var kraftig
Derfor var Mai Manniches reaktion da også ganske klar, da hun skulle vurdere billeder af en række kendte mænd i radioprogrammet ‘Tsunami’.
– Fy for satan. Flyt det billede! Han er den mest klamme mand overhovedet. Føj for satan, lød den kraftige reaktion fra smykkedesigneren.
Herefter tøver Mai Manniche ikke med at kalde TV-personligheden for ‘det mest usympatiske, ulækre og klamme’ og afslører, at han har truet hende.
Sagen er afsluttet
Derfor mener hun også uden blusel, at Cengiz Salvarli er en ‘klaphat’, og at ægteparret Cengiz og Geggo i sin tid udnyttede hende for at få flere seere til deres program.
Sagen imellem Mai Manniche og Cengiz er nu forlængst afsluttet, og den endte med at falde ud til ægteparrets fordel.
De fik refunderet købsbeløbet og afleverede ringen tilbage til Mai Manniche, der efterfølgende satte smykket til salg i Den Blå Avis.
Sikke et uvenskab!
Del dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook!