‘Vild med dans’-stjerne Cecilie Schmeichel ser ikke sig selv som tyk. Derfor åbner hun nu op om misforståede komplimenter i indbakken.
Vægten har været et stort samtaleemne for influencer Cecilie Schmeichel, siden hun for første gang indtog dansegulvet i ‘Vild med dans.
Nu har hun modtaget en besked, hvor hun bliver kaldt et forbillede på grund af sin størrelse.
Ordene var allerhelst ment som ros, men sådan blev de altså ikke opfattet hos Cecilie Schmeichel. Det skriver B.T.
Hård tone på sociale medier
Cecilie Schmeichel har siden starten af ‘Vild med dans’ været åben om, at hun ikke har frygtet dommerens vurdering af hendes dansetrin på dansegulvet.
Hun har snarere været nervøs for at modtage grimme kommentarer om sit udseende. Cecilie Schmeichel er nemlig tidligere blevet kaldt for en tyk gris på sociale medier.
Det fik hende til at reagere med en rørende besked. Hun ville nemlig vise Danmark, at fyldige former også godt kan noget på dansegulvet.
Ser ikke sig selv som tyk
Cecilie Schmeichel har været åben om sin vægt og kropsstørrelse siden starten af danse-showet. Men hun gør det klart, at hun altså ikke ser sig selv som tyk.
Derfor blev det heller ikke opfattet som et kompliment, da hun forleden modtog en besked i sin indbakke, hvor hun blev kaldt for et forbillede på grund af sin størrelse.
– Hun har jo nok syntes, hun var rigtig sød, men jeg ser ikke mig selv som tyk. Jeg føler, jeg er muskuløs, og jeg har aldrig sagt, at jeg er tyk, så hvorfor komme med de der små stikpiller forklædt som komplimenter?, siger Cecilie Schmeichel til B.T.
Læs også: Cecilie Schmeichel med stærkt budskab: Sætter fokus på mobning i ‘Vild med dans’
Del dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook.