Søskendeparret undrede sig over, hvad det var for noget hvidt stads, der lå i græsset i vejkanten. Da de standsede bilen for at tage et nærmere kig, kunne de ikke tro deres egne øjne.
Da Emerice Hallock og hendes bror kørte langs med vejen i Alberta, Canada, var der noget i vejkanten, som pludselig fangede deres opmærksomhed, skriver The Dodo.
Der, i vejkanten, lå en lille hvid og lodden filur.
Hallock troede først, at det bare var en mærkelig sten – men hun var kørt for hurtigt forbi til at være sikker.
Men Hallocks bror havde fået en bedre opfattelse af, hvad der lå der på jorden.
”Han sagde til mig, at jeg skulle vende om, og at det var et albinopindsvin”, fortæller Emerice til The Dodo.
Og han havde ret. Det var et pindsvin, med albinisme.
Ifølge The dodo siges pindsvin, som rammes af albinisme, at være et meget sjældent syn.
Hallock hoppede ud af bilen for at kigge nærmere og troede ikke sine egne øjne.
”Det var helt ærligt vanvittigt. Jeg har aldrig set et pindsvin i hele mit liv, så det var fantastisk at se en albino”, siger hun til The Dodo.
Det lille pindsvin var kridhvidt, men så rask og glad ud.
Minde for livet
Det lykkedes Emerice at filme en video med det lille dyr.
Til sidst smuttede det lille væsen tilbage i skoven. Men selvom det var et kort møde med det lille dyr, så er det et møde, som Emerice og hendes bror aldrig vil glemme.