Ældre par har været gift i 91 år og opfører sig som nyforelskede turtelduer: “Min første og sidste kvinde”

Et forhold, som varer hele livet ud, er nu mere sjældent end almindeligt. At have flere skilsmisser i bagagen er ikke noget unikt, og med nutidens datingsider og apps er det nemmere at møde nogen, end det var tidligere. Måske er det netop derfor, at en livslang kærlighed mellem to personer er så beundringsværdig.

Af alle den slags historier jeg har hørt, tager denne prisen. Dette gamle par har været gift i 91 år og er stadig forelskede.

Zechariah og Shamas kærlighedshistorie er ikke bare smuk, den er unik. Når de fortæller, hvor længe de har været gift, har mange svært ved at tro dem. 91 år er længere end hvad mange har levet, og så længe har de været sammen.

– Vi voksede begge op som forældreløse. Han manglede en mor, og det gjorde jeg også, siger Shama til BBC. 

Kendt hinanden siden barnsben

Parret har kendt hinanden siden de var børn. Faktum er, at de blev introduceret for hinanden, da de var henholdsvis 12 og 10 år gamle. De havde tilfælles, at de begge var forældreløse og fandt støtte i hinanden.

Ifølge BBC var det almindeligt, at jødiske børn blev giftet bort tidligt for at sikre, at de forblev i det jødiske samfund. Det var også tilfældet for Zechariah og Shama, men at de skulle skabe en 91 år lang kærlighedshistorie, som varer livet ud, kunne ingen have forudset.

Sammen havde de været igennem fattigdom, forfølgelse og andre vanskeligheder, men de har også skabt noget smukt ud af det.

“Min første og sidste kvinde”

I dag har de 11 børn og 64 børne- og oldebørn, og selvom hver eneste for længst er flyttet ud, har deres forhold aldrig været ustabilt.

– Hun er min første og sidste kvinde.

– Og ikke en eneste gang har jeg smidt hende ud, spøger Zechariah, men tysses på af sin hustru.

– Hvad? har jeg smidt dig ud?, spørger han, mens hustruen ryster på hovedet.

Hemmeligheden bag et lykkeligt ægteskab

Det er ikke bare tiden, de har holdt sammen, som fascinerer omgivelserne, men det faktum, at kærligheden stadig blomstrer, efter alle disse år.

Zechariah og Shama tror selv, at nøglen til deres lykkelige ægteskab er enkel: Det er en gave fra oven.

Zechariah siger, at han er “heldig” at have Shama i sit liv, og at han er taknemmelig for, at de har klaret sig igennem det lange ægteskab og til tider svære liv uden at skændes.

Se indslaget herunder og lad dig forundre.

Del gerne, hvis du også tror på en livslang kærlighed.