Det er 16 år siden, at Steve Irwin døde, og hans sidste sekunder er optaget på en film, som offentligheden aldrig har set.
Det rystede i den grad verdenen, at Steve Irwin i 2006 gik bort, da han ved et frygteligt uheld blev stukket af en pilrokke i brystet.
Nu mange år senere er det stadig kendt, at Steve Irwins sidste minutter blev filmet, men de nærmere detaljer er aldrig kommet frem.
Men nu afslører fotografen Justin Lyons krokodillejægerens sidste ord, der var ret så dramatiske.
– Steve så direkte på mig og sagde: ‘Jeg dør!’ Jeg svarede ham tilbage: ‘Nej, du gør ikke – bliv her, bliv her’, siger han ifølge Daily Mail.
Døden blev optaget
Det blev de sidste ord, der nogensinde kom ud af den verdensberømte krokodillejægers mund.
Steve Irwin, der var gift og far til to, blev blot 44 år, og det rullende kamera fangede altså hans sidste sekunder.
Redningsfolkene forsøgte forgæves at redde krokodillejægeren, der havde blod ud over sig, med hjertemassage.
Optagelser er hemmelige
At optagelserne i det hele taget fandt sted har sin naturlige forklaring i, at Steve Irwin altid ønskede, at kameraet skulle rulle til hver en tid.
Der findes flere kopier af TV-optagelserne, som formodes at blive holdt som en velbevaret hemmelighed for altid.
Vi håber, at optagelserne kan forblive private!
Del dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook!