Landmanden Claus fandt kærligheden i Nicoline i ‘Landmand søger kærlighed’, og nu blomstrer forholdet.
Der var vist ikke nogen blandt TV-seerne, der var i tvivl om, at der i årets sæson af ‘Landmand søger kærlighed’ var et match i Claus og Nicoline.
De to endte da også med at blive et par efter at et helt særligt kys startede gnisten mellem de to.
Nu er sæsonen rundet af, og det går stadig godt for den sjællandske landmand og hans smukke udkårne.
– Vi er ikke flyttet sammen endnu, men vi er sammen så meget, vi kan, siger han i et interview med BILLED-BLADET.
Parret dyrker hinanden
Claus Simonsen er dog en særdeles travl herre, der ved siden af landbruget arbejder som ingeniør og har mange årlige rejsedage.
Men parret har dog forsøgt at se hinanden så meget, som det overhovedet er muligt, når Nicoline Knudsen nu bor i København.
Det er dog Claus Simonsens plan på sigt at fase rejsedagene ud af kalenderen, så der bliver mere tid til kærligheden og et eventuelt familieliv.
Forældre er flyttet
En sammenflytning ville nok også være mere realistisk, hvis Claus Simonsen var noget mere hjemme i Danmark, lyder det fra parret.
Landmandens forældre er nu også flyttet ud af gården ved Haslev, så det for alvor kan blive det unge pars faste hjem.
Vi ønsker Claus og Nicoline held og lykke med kærligheden!
Del dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook!