Halloween er en højtid, som amerikanerne tager meget alvorligt. At være klædt ud som noget “skræmmende” stoppede med at være et krav for længe siden, nu til dags får fantasien frit løb, og den mest troværdige udklædning vinder. En lille pige i kørestol ved navn Roslyn Breen ville deltage i festlighederne som alle andre børn. Nu er billeder af hendes kreative udstyr gået viralt.
Roslyn Breen blev født med en muskelsygdom, som tvinger hende til at sidde i kørestol. Ifølge Littlethings har lægerne endnu ikke kunnet fastslå nogen specifik diagnose på Roslyn, men det de har konstateret er, at det er en defekt, som opstår, mens barnet ligger i livmoderen. Tilstanden falder ind under kategorien “arthrogryposis”, som udvikles, mens barnet ligger i livmoderen.
Kreativ med kørestolen
Men kørestolen skal ikke forhindre pigen i at leve det liv, hun gerne vil. Hvert år, når Halloween nærmer sig, har Roslyn talt om, hvordan hun gerne vil klæde sig ud og deltage i festlighederne. At finde et færdigt kostume, som passer med kørestolen, har dog ikke været helt ligetil, så hendes mor har valgt at være kreativ.
“Vi ser hende og hendes kørestol som en god mulighed for at lave noget andet end den traditionelle dragt”, siger pigens mor Tiffany Breen.
For et par år siden, da Roslyn var tre år gammel, gjorde hun sin første entré ved Halloweenfejringen.
Hendes mor havde forvandlet hendes kørestol til Askepots vogn, som kører hende til ballet. Ved hjælp af nogle hulahopringe, som hun havde pyntet med glimmer, fjer og andet, var Roslyns kørestol helt forvandlet.
Pigens enorme lykke
Lykken i den lille piges ansigt, da hun følte sig som Askepot, smeltede hjerter over hele nettet, hvilket fik billederne til at gå viralt.
Se selv.
Et andet år forvandlede mor Tiffany datteren til Elsa fra Frost, efter hendes eget ønske. Og et andet år var pigen Rapunzel med det lange hår.
“Vi ønsker virkelig, at hun skal være glad og frisk, den glæde slår alt”, siger mor Tiffany Breen til Fox17.
Hun tilføjer:
“Og, Halloween er egentlig det eneste tidspunkt vi kan give lidt los og sprede glæde, ikke bare for os og Roslyn, men folk i vores nabolag nyder det virkelig og ser frem til at se, hvad vi har i ærmet”.
Nu spreder billederne af pigens udklædning glæde over hele nettet. Hjælp gerne med at dele dem også.