Har du nogensinde haft en følelse af rodløshed? Som om, du ikke hører hjemme, hvor du er, eller som om, at intet virkelig betyder noget i dit liv?
Denne følelse går normalt hurtigt over. Men for dem, som ikke kan slippe af med følelsen, er der nogle gange en alvorlig årsag til, at de har det sådan. Og sådan var det for amerikaneren Steve Carter.
En aften, hvor han surfede på nettet, fandt han et billede af sig selv i en sammenhæng, som fik ham til at fryse til is.
Steve Carter, fra Philadelphia, Pennsylvania, voksede op med sin mor og far på USAs østkyst i New Jersey.
Da han voksede op, følte Steve, at der manglede noget i hans liv, men han kunne ikke finde ud af, hvad det var. Han vidste, at han blev opfostret af adoptivforældre, og han havde en lykkelig barndom – men nogle ting undrede ham.
Steve havde næsten ingen minder, fra han var en lille dreng. Han havde fået at vide, at han blev adopteret, da han var 4 år gammel, fra et børnehjem i Honolulu, Hawaii. Men da han voksede op, bemærkede Steve nogle ting, som fik ham til at sætte spørgsmålstegn ved sin baggrund.
Uopklaret sag løste mysteriet
For eksempel havde han ingen fødselsattest og ingen anelse om, hvem hans biologiske forældre var. Da Steve var 35 år gammel, nagede spørgsmålene om hans fortid ham mere end nogensinde. Det var da, han faldt over sagen om Carlina White.
Carlina var en kvinde, som opdagede som voksen, at hendes adoption ikke var lovlig. Faktisk var hun blevet bortført som spæd fra Harlem Hospital Center i New York City 1987. Hun var 19 dage gammel, da hendes forældre bragte hende på hospitalet.
Carlina havde feber og behøvede lidt pleje, men en kvinde klædt ud som sygeplejerske, så en mulighed og stjal barnet.
Sagen forblev uopklaret i mange år, men det lykkedes til sidst Carlina selv at opklare sin kidnapningssag. Heldigvis blev hun genforenet med sine biologiske forældre 23 år efter den traumatiske hændelse.
Så sig selv på billede
Da Carter læste om Carlinas historie, gik han straks på internettet. Først gik han på missingkids.com, og det var der han så et billede, som fik hans mave til at slå knuder. På et billede fra en kidnapningssag fra Hawaii, kunne Steve tydeligt se en dreng, som lignede ham. Billedet gav ham kuldegysninger over hele kroppen. Han forstod straks, hvem det var på billedet, det var ham.
Han ringede derefter til Honolulu politi. “Jeg gav dem mine informationer, og de gik i gang,” sagde Carter.
“Det var dem, som lavede alt benarbejdet.”
Det viste sig, at Steve stod på listen over forsvundne børn. Steve var blevet kidnappet som lille, hans fødenavn var Marx Panama Moriarty Barnes.
Tilsyneladende tog Steves mor sin lille dreng med på tur en dag, men kom aldrig tilbage. Men hans biologiske far og søster havde aldrig opgivet håbet om at finde ham en dag. Efter at have taget en DNA-test, lykkedes det Steve at opspore sin biologiske far, Mark Barnes. Han boede i Californien, og Steve Carter fandt også ud af, at han havde en halvsøster på sin mors side.
Se denne video for at se Steve selv fortælle sin historie til CNN: