Danske spil efterlyser dansk vinder af 63 millioner

Du bør muligvis tjekke din kupon en ekstra gang, hvis du har spillet lotto i weekenden. Kuponen med vindertallene som giver 63 millioner er nemlig købt i Danmark.

63 257 880  kroner. Så mange penge kan en heldig dansker sætte ind på kontoen, efter at have vundet Eurojackpot i weekenden.

Danske Spil oplyser, at vinderkuponen er købt i Super Brugsen i Sakskøbing, så hvis du har købt din kupon der, bør du nok lige tjekke den en ekstra gang.

Det er den 6. største gevinst i Danmarkshistorien. Og selvom der er et stykke op til førstepladsen på 315 millioner kroner, er der nu en lottomillionær som kan være ganske godt tilfreds.

Her til morgen har der været masser af liv i den lokale Super Brugsen, hvor der er blevet delt champagne ud, mens snakken naturligvis har handlet om, hvem den heldige vinder dog er.

– Jeg tror da, at vinderen får sig et chok, hvis vedkommende dukker op, og finder ud af, at han eller hun har vundet 63 millioner kroner, men heldigvis har vi lige været på hjertestarterkursus, så mon ikke vi kan hjælpe, siger Kirsten Aagesen, der er souschef i Super Brugsen i Sakskøbing, til Danske Spil.

Kender du nogen som bør tjekke deres lottokupon? Del gerne artiklen, så flere bliver opmærksomme på den danske vinder. 

Foto: Søren Wesseltoft/Creative Commons

 

Læs mere om...