I min verden handler ægteskab om kærlighed og respekt – ikke hvor meget ens respektive partner har på bankkontoen.
Og når mange sammenligner sig selv på sociale medier og holder øjne med, hvor godt andre har det, kan det være værd med en påmindelse om, hvad der virkelig betyder noget i livet.
Desværre findes der stadig mobbere og misundelige mennesker overalt og i alle aldre, som ikke kan lade være med at komme med onde kommentarer om andre menneskers privatliv, økonomi og følelser.
Et hændelse jeg især tænker på? Jo, en uforskammet ekspedient som forulempede et ungt par som ledte efter en enkel og prisvenlig forlovelsesring. Dette skete for næsten præcis et år siden, og jeg synes historien er så stærk og vigtigt, at den tåler at komme ud og minde folk om moralen.
Prisen, cirka 750 kroner, var tydeligvis ikke tilstrækkelig for butiksekspedienten, som kaldte ringen for “patetisk”.
Men ekspedienten havde nok ikke regnet med det geniale svar fra den kommende brud…
Ariel McRae delte sin oplevelse på Love What Matters Facebook-side, hvor hendes fortælling ganske hurtigt fik 145 000 reaktioner og 11 000 kommentarer.
Hun skriver:
Min mand har ikke meget, faktum er at det gælder os begge.
Vi vender og drejer hver en krone for at kunne betale regninger og have råd til at spise. Men efter næstens to års forhold besluttede vi os for ikke at kunne vente længere, så vi tog en beslutning.
Jeg tænkte ikke på, hvilken ring jeg ville have, jeg ville bare gifte mig med min bedste ven. Men min mand købte det ikke.
Han skrabede nok penge sammen til at købe mig to matchende ringe fra Pandora. En i Sterlingsilver og en Cubic Zirkon (Syntetisk ædelsten, red.) for at være præcis.
Det er hvad som nu sidder på min ringefinger, og jeg er så forelsket i dem.
Men da vi købte vores ringe, kom en anden kvinde som arbejdede i butikken hen for at hjælpe kvinden, som solgte ringene til os.
Hun sagde: “Herregud, kan du forestille dig, at der findes mænd som køber de her som forlovelsesringe? Så patetisk”.
I samme ansigt så jeg, hvordan min mands ansigt faldt sammen.
Han havde allerede dårlig samvittighed, fordi han ikke havde råd til den pæreformet ring, som han vidste, at jeg egentlig havde overvejet.
Han følte sig allerede som et fejltagelse, og han spurgte mig om og om igen, “Er du sikker på, at du kan nøjes med disse? Er du sikker på, at det er okay?”
Han var så ked af tanken om, at han ikke kunne gøre mig lykkelig, at jeg ikke ville gifte mig med ham, fordi mine ringe ikke kostede nok eller var fine nok.
Mit gamle jeg havde måske tænkt anderledes. Men nu tænker jeg for mig selv: “Det er ikke ringen som betyder noget, det er kærligheden i handlingen som betyder noget”.
Vi købte ringene og gik ud.
Herregud, jeg ville gifte mig med den her mand uanset om han havde købt ringen i en tyggegummiautomat!
Hvornår gik det så galt i vores land, at det eneste måde for en mand at bevise han virkelig elsker sin kvinde er, hvis han køber en ring for flere tusind kroner? Skal man meddele hele verden, at man skal giftes ved at vise en fancy ring som et bevis på, at man elsker hinanden?
Det er fint med ringe, jeg er sikker på, at følelsen af at bære en dyr ring kan være fantastisk og jeg forsøger ikke at tage noget fra andre, men når det hele er kogt ned, handler det kun om dette?
Hvornår blev materielle ting et bevis på kærlighed??
Min mand var så bange for, at jeg ikke ville have ham, fordi han ikke havde råd til et smykke.
Han var bange for, at min kærlighed skulle køle, bare fordi han ikke havde råd til den forlovelsesring, som jeg egentlig ville have.
Samfundet har skabt dette og det er så tragisk. Men vi kunne ikke vente længere og tog skridtet.
Jeg har aldrig været så lykkelig i mit liv og jeg kan ikke forestille mig at bruge livet sammen med nogenanden, nogensinde.
Her står jeg, borgerligt gift med mine 750 kroners ringe, med mit livs kærlighed ved min side og jeg er lykkeligere end jeg nogensinde kunne forestille mig.
Jeg synes virkelig, at alle bør læse og sprede Ariels ord videre, for hun sætter virkelig fingeren på en ting, som mange bør tænke på.
Penge kan købe meget, men ikke ægte kærlighed!
