Fitnessinstruktør Charlotte Bircow Næss-Schmidt deltog torsdag i bisættelsen af Dennis Knudsens lille datter og understreger, det var en smuk ceremoni.
Der var ingen tvivl om, stylisten Dennis Knudsen var i sit livs sorg, da han torsdag tog afsked med sin nyfødte datter Naomi.
Hun led vuggedøden den 1. november og blev i går bisat fra Skt. Povls Kirke i Korsør med deltagelse af en række kendte.
Heriblandt var Charlotte Bircow Næss-Schmidt, der er mangeårig ven af Dennis Knudsen.
– Den lille engel blev sendt smukt afsted. Dennis har været sønderknust. Det er situationer som disse, man skal være der for hinanden, siger hun til Ekstra Bladet.
Prædiken var smuk
Fitnessinstruktøren understreger også, at hans situation er fuldstændig umenneskelig og det værste, der kan overgå et menneske.
Samtidig roser Charlotte Bircow Næss-Schmidt præsten for en smuk prædiken.
Her blev det blandt andet nævnt, at lille Naomi nu er en skytsengel, der passer på Dennis Knudsen og hans børneflok.
Talen var hjerteskærende
Samtidig valgte stylisten selv at stille sig op og holde en tale for sin afdøde datter, som var særdeles hjerteskærende ifølge veninden.
Nu skal Naomi stedes endeligt til hvile på familiens kirkegård ved Søndermarken, mens dele af hendes aske skal spredes ud i havet ved Korsør.
LÆS OGSÅ: Dybt berørt Dennis Knudsen takker for støtten efter datterens bisættelse
Må lille Naomi passe på Dennis i himlen for evigt!
Del dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook!